Mor og Sebastian kl. 1.57Jeg elsker fødselshistorier, så her får I min. Hvis du ikke elsker fødselshistorier, så kan du bare lade være med at læse med :)
Historien om min fødsel starter nok egentlig 10 dage før selve dagen med et dødsfald. Min svigermor døde en uge før min termin, og jeg var meget nervøs for, at fødslen skulle gå i gang før begravelsen var overstået. Min terminsdag kom og gik uden nogen tegn på action, og på trods af kraftigere plukveer skete der heldigvis heller ikke noget to dage efter, om tirsdagen, da Inger blev begravet. Onsdag eftermiddag var vi ude og kigge på gravsted og vælge gravsten sammen med Jacobs søstre og far.
Da vi kom hjem ved 16-tiden sagde jeg til Jacob, at nu ville jeg ikke hente Kristoffer alene mere før fødslen var overstået. De der plukveer var alligevel gået hen og blevet lidt småubehagelige og jeg havde ikke lyst til at stå alene nede på gaden, med eller uden barn, og have det sådan. Da de så i løbet af den næste times tid tog til, ringede vi til min mor og spurgte om hun ikke kom og hentede Kristoffer. Vi spiste lidt aftensmad og min mor kom og tog Kristoffer med sig hjem.
I løbet af de næste par timer tog veerne til. Vi så en krimi (med pauser hver gang jeg fik en ve) og jeg tog mig et karbad. Jeg fandt dog hurtigt ud af at veerne var nemmest at komme igennem når jeg stod op, så jeg blev ikke så længe i karbadet. Jacob var verdens bedste støtte -han kom troligt og aede mig på ryggen og sagde "træk vejret laaaangsomt. Pust laaaaaaaaaangsomt ud" ved hver eneste ve. Og det hjalp. Jeg er SÅ glad for at jeg har gået til graviditetsyoga og lært at trække vejret ordentligt!
Ved ellevetiden synes jeg at det begyndte at gøre så ondt, at jeg ikke havde lyst til at være derhjemme længere. Godt nok var veerne hverken regelmæssige eller med 5 minutter imellem. Nogen gange varede de længere tid end et minut, nogle gange var de kortere.
Mellem veer ved 23-tiden :)
Jeg ringede til fødemodtagelsen og snakkede med en jordemoder. Hun syntes at vi skulle kigge ind forbi, og så kunne jeg altid få noget smertestillende at gå hjem på, hvis fødslen ikke var ordenligt i gang. Vi pakkede stille og roligt sammen og kørte afsted mod hospitalet. Der er heldigvis ikke så langt til Herlev hjemmefra, så på trods af at Jacob kørte en afkørsel for langt på motorvejen, var turen hurtigt overstået. Det er dog ikke noget jeg kan anbefale, det der med at køre i bil og have veer. Pænt ubehageligt!
Vi ankom på hospitalet ca. kvart over tolv og blev vist ind på en stue i fødemodtagelsen. Jordemoderen ville gerne lige undersøge mig, så jeg måtte op og ligge på briksen. Hun var lidt i tvivl om hvor åben jeg var, så hun skulle lige mærke efter mens jeg havde en ve. Den lod selvfølgelig vente på sig, og imens vi ventede ringede jordemoderens telefon, som hun da lige tog. Meget mærkelig situation med hendes hånd et vist sted samtidig med hun stod der og snakkede i telefon! Hun lagde dog på da jeg fik en ve, og hun konstaterede at jeg var 5 cm åben.
Jeg fik lov at komme op og stå igen og efter ikke særlig lang tid sagde det lige pludselig "SLASK" da mit vand gik for fuld skylle! Derefter kan jeg ikke huske så meget. Der gik vist et par veer mere før vi blev kørt over til en fødestue. Jeg var ikke meget for at skulle ned og ligge, men valget var det eller at gå selv, og så var det trods alt meget rart at blive kørt. Især fordi jeg havde haft den første presseve, så jeg synes godt vi måtte komme hurtigt over til den der fødestue. Så det kom vi og jeg gik vist nærmest i gang med at føde med det samme. Under de første par presseveer fuldte jeg en spontan trang til at skrige så højt jeg overhovedet kunne. Så kom jordemoderen op til mig og forklarede, meget pædagogisk, at jeg skulle bruge kræfterne på at presse, i stedet for at på at skrige... Så det gjorde jeg, men han kom ikke så langt.
Jordemoderen havde tilkaldt en læge og hun lagde en cup og trak med ved næste ve. Så kom Sebastian ud og blev lagt op på min mave mens de ordnede navlestreng og det hele. Moderkagen kom et godt stykke tid efter, men det var ikke så slemt. Jeg blev syet i lidt over en time, for hun måtte lige pille det op og starte forfra efter lidt tid. Men alt i alt gik det stærkt. Sebastian kom til verden kl. 1.31 d. 29. juli. Vi blev på fødestuen til kl. 8 om morgenen -det var vist meningen at vi skulle have været kørt op til barselsgangen noget før, men de kom ind med morgenmad ved 6-tiden, og vi hyggede os meget godt.
3500 gram
53 cm lang
Far og Sebastian kl. 3.36
Oldemor med Sebastian. Hun mener forøvrigt, ifølge min mor, at Sebastian vil blive mobbet med det mærkelige navn, han har fået. Vi skulle hellere have kaldt ham Erik, Svend eller Mogens :)
Kristoffer læser avis med sin oldefar.
