mandag den 4. maj 2009

Fødselsdagsweekend

Forrige weekend holdt Kristoffer sin 1-års fødselsdag og vi havde beøsg af 7 fætre/kusiner, 4 bedsteforældre og 4 tante/onkler (ja, der var nemlig 4 fætre/kusiner og 4 tante/onkler der ikke kunne komme) Vi spiste boller i haven og gik en tur på legeplads, og det var rigtig hyggeligt. Peter, Lotte og Mads blev og spiste med, og vi fik grillet for første gang i år.

Fætrene i matchende spise-outfit

Kristoffers fine nye sandkasse han fik af sin farmor og farfar

Vi har forøvrigt anlagt mini-legeplads i baghaven med sandkasse og en lille gynge. Superhyggeligt!

Søndag var vi til Annamajas fødselsdag. Det var sammen med 2 andre par, der også har barn på nogenlunde samme alder, og som vi har set da børnene var helt små også. Det var bare en rigtig hyggelig eftermiddag, også med tur til legeplads. Her lærte vi at Kristoffer er frygtløs -det der med større børn er ikke noget der skræmmer ham! Han kravlede hen til en dreng på 2-3 år, der stod og legede med en skovl og lidt sand på sådan et klassisk legeplads-vippedyr. Kristoffer rejser sig op ved siden af ham, nakker skovlen og giver drengen et puf så han selv kan komme til at lege... Hmm, jeg håber snart han får den vuggestueplads, så han lære at lege ordenligt med de andre :o)

Ingen kommentarer: