Det er jo sådan, at Kristoffers hjerneplader er vokset for hurtigt sammen øverst på hans baghoved. Det giver et let øget tryk på hjernen, og hvis han ikke bliver opereret, vil han komme bagud i sin udvikling. Det har også gjort, at hans hoved er mere aflangt end normalt og hans pande er meget fremstående.
Under operationen vil de fjerne et rektangulært stykke af hjerneskallen, der går hen over sammenvoksningen. Ud fra hjørnerne af det hul laver de nogle baner ned, så hjer

Allerede samme dag som operationen, skulle man kunne se forskel på hovedformen. Det bliver til august -vi har ikke fået en eksakt dato endnu. Han skal være indlagt 3-4 dage, så får vi ham hjem og allerede efter 14 dage til en måned skulle han være sig selv igen. Der er selvfølgelig risici ved enhver operation, og det farligste ved denne er, at der ligger blodkar under hjerneskallen, og der kan opstå en blødning. Men det sker for under 1 %, så det kunne jo være værre.
Så når det nu ikke kan være anderledes, synes vi faktisk, at det er godt nyt.
Tilføjelse juni 2009: Hvis du falder over det her indlæg fordi dit barn skal opereres, er du velkommen til at kontakte mig på: dlolle@yahoo.dk hvis du har lyst til at skrive sammen med en, hvis barn er kommet fint ud 'på den anden side' :o)
1 kommentar:
Det lyder som om de ved hvad de gør, de professionelle. Og det er altid rart når nogen har fod på ens problem og kan løse det. Glade tanker og et knus herfra.
J
Send en kommentar