Vi springer lige over Kristoffers fødselsdag og en tur til Sverige for at komme med en god nyhed. Vi havde ønsket vuggestueplads til Sebastian pr. 1/5, men udsigterne er sorte her i Kbhs kommune. Jeg ringede til pladsanvisningen mandag, og der fik jeg at vide, at vi kunne regne med en plads sidst på året... Deprimerende!
Så må man jo tage sagen i egen hånd, og nu har jeg fundet en privat børnepasser, som Sebastian starter hos nu! Eller -i dag har vi ikke tid, men i morgen tager vi over til hende igen. Hun hedder Josefine og er skidesød. Hun har selv to børn på 2 og 5 -den yngste går i dagpleje lige overfor hvor vi bor, og den ældste går i Kristoffers børnehave :D
Brønshøj er altså en lillebitte landsby ind imellem.
Hun har to andre drenge i øjeblikket, der er hhv. 2 og 4 måneder ældre end Sebastian. Jeg mødte dem i går og de er supersøde -Elliot og Njor/Nor (-ved det ikke helt!)
I kan se lidt om hende på hendes hjemmeside her.
Hurra, siger vi bare!
2 kommentarer:
Tillykke med dagplejen. Det lyder supergodt. knus, mormor
Taaak! Vi er også superglade :)
Send en kommentar