fredag den 21. august 2009

Den lille papegøje

Kristoffer gentager ALT hvad der bliver sagt i øjeblikket, eller prøver i hvert fald på det! Tit fortæller han lange historier -vi ved ikke altid om hvad, men spændende er det da. Ind til videre omfatter hans ordforråd følgende:

vuvvuv = hund
uuuuhhh = ko
uh uh uh uh =ugle
goooo = sko
kkkkrrrrr = and
piiiiip = fugl
ooooo = op
hau = hov (når noget falder ned, eller han smider det på gulvet!)
ak = tak (bliver sagt hver gang man rækker ham noget)
aaauu = av (når man slår sig, og så kommer hånden op til hovedet, eller ned på numsen, eller hvor det nu gjorde ondt)
Heeeiiij = Hej (bliver sagt til alle der går forbi når man cykler, når man kommer hjem eller når vi går fra nogen)
...og så mamamamam om ting der smager godt :o)

Jeg har forsøgt at skrive så lydnært som muligt, og forøvrigt er betingelserne for at komme på listen, at han konsekvent bruger den samme lyd om den samme ting.

Et indlæg uden billeder...

Ja, det var meningen der skulle være 5 billeder her, men blogger vil ikke lægge dem over. Strengt! Nå, sidste weekend var vi på Lolland med Peter, Lotte og Mads. Det var superhyggeligt, selvom Kristoffer tiltider vidst var lidt streng ved Mads. Men de hyggede sig nu meget godt, synes jeg i hvert fald! Denne weekend går turen -endnu en gang -til Rørvig, sammen med Kristoffers farmor og farfar. Men så er det også ved at være slut med miniferierne -for denne gang :o)

torsdag den 13. august 2009

Rørvig igen, igen

Dugfriske billeder fra en forlænget weekend i Rørvig:

Sandkassen bliver bygget færdig

På tur til Odsherred Zoo

Et besøg på stranden blev der også tid til

Vandet var først lidt farligt...

...og så blev det rigtig sjovt!

lørdag den 8. august 2009

tirsdag den 4. august 2009

Hyldest til StineStregen!

StineStregen har nu tegnet sin fantastiske stribe i 365 dage, og har derfor bedt alle sine læsere lave en StineStregen til sig -så sådan en har jeg da broderet!

Den er ca. 15 cm høj, og jeg synes selv den er blevet ret sød :o)

Opfølgning

Hov, jeg må hellere huske at fortælle, at det gik intet mindre end fantastisk i vuggestuen -man skulle tro han aldrig havde været væk! Han hyggede, legede, sov og spiste fint -både i går og i dag, så det er bare lige som det skal være :o)

mandag den 3. august 2009

Første dag efter ferien...

Ja, så er Kristoffer afleveret i vuggestuen. Han har ikke været der i 3 uger, så jeg er meget spændt på, hvordan det går. Han var godt nok ked af det da jeg gik...