onsdag den 30. juli 2008

Vuggestue No. 2

Så var vi på besøg hos Sofiegården i går. Den ligger rigtig tæt på, lige nede ved siden af Christianshavns Torv. Og lokalerne var også ret fine -sådan to gamle KÆMPEstore lejligheder, der er lavet om til institution, lignede det. Den ligger på stuen og første sal, og fra første kan man gå ud og en halv etage ned ad en kun-med-gitter-overdækket gang -der ser ud som om den er rigtig sjov at løbe på- og så kommer man ned på legepladsen, der altså ligger oven på en lav bygning, men kun er overdækket med gitter hele vejen rundt, så der er lys og luft. Omgivelserne var faktisk rimeligt i top, i forhold til at det er vuggestuer i centrum af kbh, der bliver kigget på. Men jeg kunne bare ikke lide at være der! Det kan være, at jeg er for fintfølende, men jeg synes sgu ikke det virkede som om personalet havde det særligt godt sammen (og det er jo alligevel ret væsenligt for børnenes samværd, hvis man spørger mig...) Det kan være miljøskade fra at jeg selv har arbejdet i institution, men de virkede bare ikke så rare -måske var de trætte, eller gad ikke at smile til endnu en ny mor på besøg, men jeg følte mig ihvertfald ikke særligt velkommen. Så den er dømt ude. Nu mangler vi kun at besøge to mere i starten af næste uge, men jo mere jeg tænker over det, jo mere skal der altså til, for at overgå Studenterrådets. De var satme flinke :o)

tirsdag den 29. juli 2008

Vuggestue No. 1

Det er sådan, i hvertfald i København, at hvis man vil have sit barn i vuggestue, er det klogest at skrive det op inden det bliver fire måneder, for så gælder fødselsdatoen som ansøgningsdato -ellers er det først fra den dag man søger. Og eftersom Kristoffer nu er lidt over tre måneder, er det på høje tid at starte jagten på hans kommende institution. Jeg har valgt kun at kigge på vuggestuer, da jeg virkelig ikke regner med at vi stadig bor i byen, når han skal i børnehave (Det skal lige siges at Jacob også har deltaget lidt i processen...) Jeg har udvalgt fire steder, jeg synes ser fornuftige ud, og ikke har alt for lange ventelister - der er en jeg har valgt fra, fordi de har 11 pladser og 62(!) på venteliste... Så kan det godt være det er et fedt sted, men come on! Det er sguda for meget.
I går var vi så på første besøg i studenterrådets vuggestue. Det var et rigtig hyggeligt sted med ok lokaler og en RIGTIG fed stemning blandt personalet. De gjorde meget ud af, at de ikke gad at være alt for institutionsagtige. Børnene spiste når de havde lyst, sov når de havde lyst og kom kun med på tur hvis de havde lyst. Og det synes jeg egentligt er helt vildt fint, så længe det er vuggestuebørn vi snakker om -så kan alt det andet komme i børnehaven. Næsten alle de ansatte har været der rigtig længe, og jeg er endda stødt på den ene før dengang jeg var tillidsmand og i fagforening, og han er en rigtig fin fyr. Så det tegner jo alt sammen meget godt. Men, men, men... De ligger på tredje sal og de ar godt nok nogle altan-agtige rum vor børnene sover, og der er en lille sandkasse, men ellers så skal man altså på tur, hvis børnene skal ud. Og det ved jeg ikke om jeg synes er så fedt. Et andet (lille) minus er, at de ligger i indre by, de tre andre vi skal besøge, er alle på Christianshavn.
I dag går turen til Sofiegårdens vuggestue og i næste uge er det så Smørklatten og Trekanten.

fredag den 25. juli 2008

Små øjeblikke

Hvor er det altså bare fedt at det er blevet sommer igen!
Vi er inde i en rigtig god periode med Kristoffer. Han har sådan en god dagsrytme -han vågner typisk ved sekstiden og Jacob står op, giver ham mad, leger med ham en times tid, skifter ham og så kommer han ellers ind og sover sammen med mig til ved ti-elleve tiden. Så spiser han igen, og så plejer vi at gå en tur eller lege hvis det er rigtig dårligt vejr -sådan går resten af eftermiddagen. Så kommer Jacob hjem og Kristoffer smiler stort når han ser ham, det er bare så kært! Lidt leg, lidt brok, aftensmad, lidt mere leg og brok og så falder han i søvn mellem otte og elleve, får lidt mad ved ti-elleve tiden og sover ellers resten af natten (!) Tak mit søde, nemme barn!
De sidste mange dage har stået i familiens tegn. Sidste weekend var i sommerhus på Lolland med mine brødre, deres koner og børn. Det var bare såååå hyggeligt. Masser af børnesnak, dikkedik, lækker vin og bare hygge. Og gåture. Det er så fantastisk at gå ture dernede, langs diget og blive blæst igennem, inde i sommerhusområdet mellem alle fyrretræerne, fyldt med harer, egern og rådyr. Det var så dejligt. På vej hjem tirsdag var vi et smut fordi Kristoffers oldeforældre. Der er noget helt fantastisk ved at se de helt små og de helt gamle sammen, synes jeg. Det håber jeg vi kommer til mange gange endnu. De er simpelthen så friske og søde (vi snakker 87 og hmm... er det 95, min farfar er?) Så vendte vi tilbage til huset i Gentofte, og endnu en gang -jeg bliver aldrig træt af at kunne gå lige ud i en have med barnevognen, det er bare så lækkert! Og i går var der så fødselsdag hos Kristoffers kusine i Sorø, også en rigtig hyggelig dag, hvor han sov nærmest fra vi kom til vi skulle hjem -han nåede lige at være lidt vågen og charmere dem allesammen før vi gik, så det var jo perfekt. Nu ligger han derinde og kalder på mig, så jeg må vidst hellere slutte nu!

onsdag den 16. juli 2008

Mit smukke barn

FørEfter
Nu kan man rigtig se, hvad operationen har gjort godt for. Kristoffers hoved (som jeg elskede, som det var) er blevet så pænt! Jeg var lidt bange for, at han ville komme til at se for anderledes ud, ikke ligne sig selv. Men jeg er meget glad for resultatet. Der er virkelig stor forskel, og jeg kan også se på ham, at han har nemmere ved at dreje hovedet, når han ligger på ryggen. Han er stadig supergod til at holde hovedet selv, når han ligger på maven, og han vender sig også rundt fra mave til ryg gang på gang.
Så nu skal hans fine hår bare vokse ud igen. Jeg har fundet ud af, at hans nuværende frisure må være en mohawk i minus anden potens (Det er der sikkert ikke noget der hedder, men sådan er det altså!)

søndag den 13. juli 2008

En aften helt alene

Ja, i aften skal jeg være helt alene... Eller, jeg skal ud og spise med 20 gamle kollegaer, så ensom bliver jeg nok ikke. Men bagefter tager jeg hjem i lejligheden og sover. Helt alene. Jeg synes det virker mere overskueligt end natbusser (og småfulde Dorte) til Gentofte. Så hellere sove min lille begynder-brandert ud alene. Det er lidt mærkeligt, men også meget rart.
Ellers hygger vi os bare så meget i øjeblikket. Kristoffer er blevet rigtig stor her på det sidste. Han er meget mere opmærksom på sine omgivelser, og han griner meget. Han har også vendt sig flere gange når han ligger på legetæppet, fra mave til ryg. Det ser totalt sjovt ud! Hans isbjørn, Theo, er det helt store hit. Han smiler når vi viser ham den, og i dag ik jeg ham til at holde op med at græde ved at kramme Theo på ham. Det er totalt fedt at han har sådan et tryghedsdyr -det gør det liiidt nemmere at lægge ham (det gider han bare ikke for tiden, det er alt for spændende at være vågen!)
Og så er det også blevet tid til nye overvejelser. Mine svigerforældre er hjemme i øjeblikket, og i går foreslog min svigermor, at hvis vi havde lyst, så kunne vi da tage i biografen en aften og så kunne de passe Kristoffer. Tanken er rigtig sød, men jeg tror at jeg synes han er for lille. Selvom det rent praktisk ikke er noget problem, så kan jeg bare ikke finde ud af det... Normalt ville jeg jo amme ham, og så ville det tilbud nok ikke komme, men nu hvor han er flaskebarn, virker det jo så nemt at gøre. Men jeg tror vi takker nej i denne omgang, og venter et par måneder endnu.

onsdag den 9. juli 2008

Svære overvejelser...

Jeg skal have mig en ny bærbar. Det er altså en stor, svær beslutning... Jeg var næsten sikker på, hvad det skulle være for en, men så var den for stor... Alt over 13.3 tommer er for besværligt, har jeg bestemt mig for.
Nu har jeg fundet to. Den ene er virkelig billig (Jeg leder efter noget til max 7000), Se den her
Den er lille, let og ser ok ud, mht fart og hukommelse. Jeg har opdrevet lige præcis een anmeldelse af den. En nordmand, der meget begejstret fortæller om, at den er super. God batteri-levetid og den bliver aldrig varm (!), selvom man har den på skødet (hvis det ellers er det "fanget" betyder på norsk... Ellers ved jeg ikke hvad han mener!) Hans eneste anke var noget med symbolerne på tastaturet, og det overlever jeg nok! Og så er der vidst nogle problemer med at bruge det trådløse netværk, hvis man ikke bruger windows, men det kunne jeg vel lære... Bare fordi Jacob ikke kan lide det, betyder det jo ikke at jeg ikke skal bruge det...
Den anden jeg overvejer, er denneher Den er en ringere udgave, af den Jacob har, så han tror på, at den er god og at den virker. Jeg synes også den ser ok ud -den kan vidst nok hvad den skal kunne, og den holder sig lige inden for prisrammen.
Problemet ved dem begge er, at de ikke er så pæne :o)
Men altså, det er et svært, svært valg! Jeg skal jo helst have den i mange år, og om den billigste tænker jeg om den nu går hurtigere i stykker, fordi den er så billig?? Eller er de dyre, lækre maskiner kun dyre, fordi de hedder noget kendt og smart eller er bling-bling? Hmm... Jeg tror jeg ender med den billige. Fordi den er bare billig, og så har jeg ikke så dårlig samvittighed over, at skulle skifte den ud om et par år, når jeg finder ud af (og har råd til) en jeg virkelig gerne vil have...

mandag den 7. juli 2008

Mit lille bølle-barn

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor lettet jeg er, over at det hele er overstået (undtagen stingene, de skal fjernes i morgen, og det bliver nok ikke så sjovt...). Det er så dejligt at være her i huset i Gentofte og bare nyde det gode vejr og hinanden. Jacob er taget på arbejde et par timer i dag, og det er faktisk lidt rart at vende tilbage til hverdagen.
Jeg tænker stadig meget på hospitalsopholdet -ikke så meget på vores forløb, men på dem vi mødte. Mest tænker jeg på lille Rasmus og hans forældre. Han er 6 uger gammel og har aldrig været længere væk fra Riget, end Blegdamsvej. Der var ikke rigtig nogen der kunne fortælle dem præcis hvad der er galt med ham. Til at starte med troede de, at det var hjertet, senere viste det sig at være lungerne den er gal med. Da vi tog afsted fra hospitalet lå han stadig koblet til en ilt-dims, der sørger for at hans små lunger ikke klapper sammen. Han har også ligget i respirator pga en infektion og har været tæt på at dø. Det var rart at se, at han alligevel, nedenunder alt maskineriet, varr en glad dreng, der lå og var opmærksom og kiggede.
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdeligt mange tanker og bekymringer Ronni og Charlotte har været igennem. Jeg håber inderligt at de snart kommer ud på den anden side, og får lov til at tage deres lille dreng med hjem. Lycka till.

De sidste dage delte vi stue med Oliver på 9 år, der var blevet bidt af en hugorm, og som også havde været ret tæt på at tage billetten. Det er åbenbart sådan, at oftest når en hugorm bider, kommer der ikke gift med ud. De sidste 10-15 % af gangene kan det så variere hvor meget gift den sprøjter ud, alt efter størrelse, hvor bange den er og hvor længe siden det er den sidst har brugt sin gift. Og Oliver var bare rigtig uheldig, at det var en kæmpe hugorm med masser af gift. Så selvom det var lillefingeren den havde bidt i, var han helt hævet og lilla lang hen over brystet, da han kom hen på vores stue (1-2 dage efter angrebet...) Fy for pokker, siger jeg bare... Han var heldigvis i bedring da vi tog afsted, hvilket vidst var meget godt for han var ret træt af at ligge der og i pænt dårligt humør...

Men ellers er det dejligt at være hjemme. Jeg har gang i et par projekter; en uro i pap, som snart er færdig -den mangler sådan set bare at blive hængt op (hvilket jo er absolut det sværeste når det kommer til uroer!), en scrapbog til Kristoffer, hvortil jeg mangler fotohjørner, et par billeder og nogle datoer. Og så er jeg igang med at skrive en lille bog til Kristoffer, der hedder "Historien om dengang Kristoffer skulle opereres", der kommer til at indeholde en masse billeder, historien om drengen der blev bidt af en slange og et eventyr vi har fået af Helle. Den glæder jeg mig supermeget til at arbejde med, for jeg tror den bliver meget fin.

Vi har købt en skråstol til Kristoffer, som han hygger sig i. Første gan g han blev sat i den, grinede han. Det er en ny lyd! I det hele taget er der sket rigtig meget efter vi er kommet hjem. Han er begyndt at være mere glad og mere ked af det. Som om alle følelserne bare fylder mere. Det er jo både fantastisk og frustrerende på en og samme tid. Så han er bare det sødeste, gladeste, mest smilende barn halvdelen af tiden, og ellers sover han... Når han ikke hyler. Og ja, han græder ikke bare længere. Han har udviklet denne her fuldstændig hysteriske "Jeg døøøør" gråd, der bare virker så overdrevet. Men den stakkels lille mand får jo kørt sig selv totalt ud på et sidespor, hvor det er svært at få ham trøstet, så det er tiltider lidt hårdt. Den lille bølle... Men alt i alt går det godt :o)

lørdag den 5. juli 2008

Udfordret

Ann-Louise har udfordret mig til at svare på nedenstående, så here goes:

1.Vad gjorde du för 10 år sedan?
Jeg gik i 2. g. og havde sommerferie. Jeg var i Italien på ferie med min mor, far og min veninde Trine. Vi var afsted i 5 uger og var 17 år med alt hvad det indebærer...

2. Vilka fem saker finns på -att göra listan- idag?
Pusle om Kristoffer
Spise grillmad og drikke rødvin
Lave uro til Kristoffer færdig
Nyde det gode vejr og gå en lang tur
Kysse med Jacob

3. Godis jag gillar?
Hmm... Jeg kan nok bedre lide kage end slik, men blandt favoritterne er bolcher og lakridskonfekt

4. Vad skulle jag göra om jag blev miljardär?
Købe et rigtigt lækkert hus på frederiksberg med en stor, stor have
Gøre en masse rart for alle de mennesker jeg holder af
Sørge for at vi både mig og Jacob kunne arbejde mindre og have mere tid sammen

5. Städer/orter jag bott i?
Espergærde da jeg var lille
Præstøgade med min bror fra 2000-1, lige da jeg flyttede til København
Helsingborggade med Maria og Martin/Martin 2001-2 (tror jeg nok)
Wildersgade med Jacob og nu Kristoffer.

Det var det. Jeppe, du er den eneste jeg kender med en blog, som læser min blog (så vidt jeg ved, og udover Ann-Louise, der jo fik mig til det her), så Jeppe, nu er det din tur :o)

fredag den 4. juli 2008

Hjemme igen

Så er vi blevet sluppet fri!! Tænkt at det kan gå så stærkt! I mandags var Kristoffer helt nyopereret og sov, og kunne ingenting. Og så i løbet af i går morges faldt hævelsen og han smilte til os. Senere på dagen begyndte han at pludre og hygge lige som han plejer. Så vi følte os meget trygge ved at tage hjem. Vi smutter lige forbi Riget her til morgen for at høre om han skal have plasteret af eller ej.
Jeg optog en lille video i går aftes, så I allesammen kan se, at han er blevet sig selv igen.
video
Jeg kommer nok til at bytte lidt rundt på rækkefølgen, når jeg skriver om hele forløbet herinde, og måske kommer jeg til at fortælle de samme ting flere gange, men det er gået så stærkt, og det kan være lidt svært at huske det hele, men jeg er ikke færdig med at skrive om det endnu ihvertfald. Så ved I det :o)

onsdag den 2. juli 2008

En kort opdatering

Det er også gået rigtig godt i dag. Vi har fået nye værelseskammerater -en dreng på en 11-12 år og hans far, så stuen blev lige pludselig lidt lille, så jeg er taget til Gentofte for at sove (!) Det er lidt underligt at være væk fra de to andre og også fra hospitalet -der skal altså ikke særlig mange dage til, før det føles som om man har været der i evigheder. Det var ikke så rart at tage afsted, men jeg turde ikke være alene med Kristoffer, så hellere være her alene! Nå, Kristoffer har fået fjernet sit dræn i dag. Vi havde besøg af kirurgen, som sagde at alt ellers så fint ud. Han har også fået fjernet det sidste drop han havde siddende i halsen, så nu er han helt fri for ledninger og det er altså rigtig dejligt! I nat vil de så forsøge at give ham lidt mindre smertelindrende og se hvordan han reagerer på det -hvis han får ondt giver de ham straks noget mere, så det skal vi ikke være urolige for. Vi bliver forøvrigt nok sendt hjem på fredag, hvis alt går godt.
Jeg har lavet et fotoalbum med lidt billeder, så I kan se lidt mere fra forløbet. Klik på det og se det i Picasa -så får I kommentarerne med!
Nu vil jeg gå ind og sove -det er jo det jeg er her for!

tirsdag den 1. juli 2008

I bedring

Det går efter planen. Kristoffer har det godt, og ser ud som han skal.

Natten fik vi lov at tilbringe sammen på den stue, vi var på i går, og det var rigtig dejligt! Vi fik også sovet lidt begge to. Vi skiftedes til at ligge ved siden af Stoffers seng og holde ham i hånden når han vågnede og var ked af det. Så vi er begge nogenlunde udhvilede og ved godt mod. I dag har han fået fjernet kateter, to ud af tre drop og alle elektroder og andet måleudstyr. Nu har han “kun” et dræn fra hovedet og et drop i halsen, så det er dejligt at se ham lidt mere lednings-fri. Kirurgen var forbi og kiggede på ham i ca. to sekunder og sagde at han så fin ud. Han er meget hævet i hovedet, og det kan blive meget værre, men det er der ikke noget farligt i. Han ligner en bokser, der har fået et ordentligt blår øje og da vi vente ham om (han lå på samme side fra operationen og til i formiddags), var hans lille hoved helt firkantet-fladt på den side, han har ligget på. Det har heldigvis allerede rettet sig mere ud. Han skulle være smertefri, men han vågner op en gang i mellem med et ordentligt hyl. Ind til videre har vi bare skulle holde ham lidt i hånden, ae ham på kinden og tale beroligende til ham, så er han faldet i søvn igen. Så alt er som det skal være -det siger de heldigvis allesammen. Drænet i hovedet regner de med at fjerne i morgen og hvis han spiser godt i dag, så ryger droppet også. Så det er bare såååå dejligt!

Vi er lige kommet over på den afdeling og stue vi skal være på resten af tiden. Jeg var ikke meget for det, for dem vi delte stue med ind til nu var rigtig søde og havde en lille dreng på 6 uger, der godt nok fejler noget meget mere alvorligt end Kristoffer (det vender jeg nok tilbage til på et andet tidspunkt), men det er jo stadig de samme tanker og ting der foregår, på en måde. Så det var dejligt at møde dem, og jeg tror bestemt at jeg skal over og besøge dem og lille Rasmus igen senere.

Vores nye stue er faktisk ret lækker. Det er også en to-sengs stue, men ind til videre er vi alene. Vi har fået vinduespladsen, og der er fladskærm og dvd-afspiller :o) Ikke dårligt med lidt adspredelse. Der er kun en voksenseng, men vi er velkomne til at sove her begge to, hvis vi ikke siger det til nogen...

Så lige nu er vi superoptimistiske og har det rigtig godt. Jacob er gået ned for at spise frokost og når han er færdig bytter vi, så vi når at få lidt frisk luft og sol -Kristoffer er nødt til at blive på stuen ind til videre, så det er vi jo også. I aften kommer vores mødre på besøg med aftensmaden, så det bliver dejligt lige at se nogle andre mennesker, og få noget ordenlig mad!

Nå ja, læg lige mærke til den søde bamse han har fået. Det er isbjørnen Theo, som man får når man er blevet opereret på Neurokirurgisk. Den har en lille mærkat med påskriften “Jeg er den bamse du fik af trygfonden, da du var på hospitalet. Pas godt på mig, så passer jeg godt på dig” og den har også et lille hospitalsarmbånd med “Theo” på. Det kan godt være det er et reklamestunt, men jeg synes det er super nuttet!