lørdag den 31. januar 2009

onsdag den 28. januar 2009

Færdig!

Jeg går jo altid rundt og har gang i en masse ting, der typisk aldrig bliver færdige, men her er resultatet, når det så endelig sker:



Til de uinviede, så er det altså rigtig godt med sådan en sengekantdims, så junior ikke stikker sine små ben ud mellem tremmerne, og så tænker jeg at det også får ham til at føle sig lidt mere tryg, når det er sådan lidt huleagtigt.
De næste projekter jeg har liggende er: Strikke et halstørklæde til Jacob i to-farvet vendbar patent (ikke helt nemt), strikke en pirattrøje til Kristoffer (ikke så svært), sy en rejsepose til mit strikketøj i noget mægtig fint stof jeg købte igår og så mangler jeg at sy en lynlås i en af Jacobs trøjer.

mandag den 26. januar 2009

Morgenhår


Sådan kan man se ud, når man har fået en lur i klapvognen :o)

fredag den 23. januar 2009

En skummel plan er undervejs...

Vi skal forhåbentlig/formodentlig bo i Brønshøj de næste to år!! En aften kom min veninde Stina og jeg i fuldskab til at snakke om at vi begge enormt gerne vil bo der hvor den anden bor, og nu er vi ret tæt på rent faktisk at fremleje hinandens lejligheder. Stina bor i en villalejlighed i Brønshøj med tyve ekstra kvadratmeter, et ekstra værelse og en have (og et badekar!!) Stina vil vildt gerne bo tættere på byen noget tid, så det er bare helt perfekt! Vi kommer nok til at betale det samme i husleje, som vi gør nu, og det er jo fint. Så kan Kristoffer komme ud og sove i en rigtig barnevogn udenfor om dagen, istedet for at stå i køkkenet, som han gør her :o) Og så er det bare rigtig rart at slippe for at sætte lejligheden til salg igen, for der sker garanteret ikke noget alligevel. Og hvis vi fortryder, så er den jo stadig vores, så vi kan flytte hjem igen :o) Juhuuu!! Stinas fars firma ejer ejendommen vi skal bo i, så ham tager vi os en snak med om alt det praktiske -forhåbentlig engang i næste uge.

tirsdag den 20. januar 2009

Ny autostol

Så har vi købt ny autostol. Den fik bedste score i Tænks store test, og den var på tilbud i Bilka i sidste uge, så det er jo helt fantastisk! Den er lidt spøjs, med en stor pude foran barnet, men Kristoffer kan nu meget godt lide den. Det er nærmest som et lille bord. Jeg synes også det er lidt mærkeligt at man slet ikke skal sætte den fast, andet end med selen ind foran, ligesom man selv har det. Men altså -hvis Tænk siger den er god, så må det jo være sandt. Kristoffer prøvede den igår på vej hjem fra Jacobs forældre, og på trods af at han var træt, så smilede han hele vejen. Det er vidst meget godt at være stor nok til at kunne kigge fremad.
Billedet er fra i søndags, da vi kørte hjem fra Lolland, og det er Kristoffers fætter der sidder i sin nye autostol -magen til vores:

Fætter Mads

Læg forresten lige mærke til det fine legetøj, der ligger foran Mads. Det har min svigerinde Lotte lavet, og hun er bare totalt god til sådan noget krea-noget. Jeg ønsker mig 1000 ting af hende, som hun skal lave til os. Bl.a. et betræk til autostolen og legedyr.

Jeg vil ikke sige hvad Peter og Lotte kalder den, men jeg synes Sørens navn Mærkedyret var rigtig godt!

Tre små snotnæser

Ja, så har Kristoffer smittet os begge to -sådan skal det jo gå en gang imellem. Jacob er dog rask nok til at tage på arbejde. Jeg prøver at stene på sofaen, men Kristoffer synes jo det er keeeedeligt. SUK!

fredag den 16. januar 2009

Typisk!!

Jaja, en enkelt tur i legestue og så har man et forkølet barn... Kristoffer fik feber i går og var helt vildt snottet, så vi har haft lidt af en nat. I dag er feberen væk og han er klart i bedre humør, men vi er nok nødt til at droppe weekendens planer. Det var meningen at vi alle skulle med mine brødre, deres koner og børn i sommerhus på Lolland. Nu må jeg tage alene afsted og hvis Kristoffer har en god nat i nat, så kommer Jacob derned i morgen med ham. Vi skal nemlig spise frokost med mine bedsteforældre, der bor i Nysted -det er ikke så tit vi ser dem, så det er jo bare rigtig ærgeligt, hvis de ikke kommer med... Plus at så skal jeg med toget hjem i morgen, for 2 nætter med en lille syg dreng er lidt for meget at klare alene

onsdag den 14. januar 2009

Legestue

I går var vi med Helle og Annamaja på Remisen -en legestue på Østerbro. Skidefedt sted. Kæmpestort og med herremange børn, så også lidt overvældende for Kristoffer. Der er legestue to gange om ugen, tror jeg nok , og så er det sådan at før 12.30 er det for de 0-6 årige og efter er det så de store børn. Der er et kæmpe piratskib og allemulige klatrestativer og fodboldbane, og når de små er der, så slæber de nogle gange en masse tumlemøbler frem. Vi var der nok omkring en time og så var Kristoffer ihvertfald også putteklar!

Annamaja. hun er 10 dage ældre end Kristoffer, og 1000 km foran! Hun kan kravle helt vildt hurtigt, og rejse sig op og gå langs ting. Så kan hun vinke og gnække og hun er bare megasød! Det er altid hyggeligt at være sammen med hende og Helle.


Her står Kristoffer i et stort ottekanten tumlemøbel. Nej, hvor gad jeg godt at have sådan en! Så kunne man bare vælte rundt og tumle og hygge i den. Herre huleagtigt legehjørne. Hvem der bare havde plads og råd til det...

Endnu et møbel jeg godt gad eje. Det er en gyngehest, hvis et barn sidder alene på midten, og en vippe hvis der er en i hver ende. Skidesmart og de syntes faktisk det var ret sjovt... Eller her er Kristoffer så ved at falde af fordi moren liiige syntes hun skulle tage et billede :o)
(Så skal det lige nævnes at ingen børn kom til skade under denne fotosession.. hihi)

søndag den 11. januar 2009

Min lille computernørd

Kristoffer er helt vild med at spille computer! Jeg har fundet sådan nogle babygames (det her synes han specielt godt om), hvor der kommer et fjollet dyr frem og siger en fjollet lyd, ligemeget hvilken knap han rammer. Stort hit!

fredag den 9. januar 2009

Bad=sjov!

Kristoffer er blevet så meget gladere for at komme i bad, efter han er blevet stor nok til at sidde op selv. Nu kan han jo lege med både og kigge ud over kanten og alt muligt! Det kræver dog at man selv er lidt vaks ved havelågen, så han ikke glider når han prøver at vende sig rundt, når han liiiige skal se noget spændende bag sig...

onsdag den 7. januar 2009

Haps!

Se de fine bisser! Der er to mere på vej i overmunden og han savler helt vildt meget for tiden -dog ikke helt så meget som fætter Mads! Det er der ingen der gør!! Eller måske gjorde vores gamle hund, Ticko. Han kunne gennembløde en hel sofa på 2 minutter....

mandag den 5. januar 2009

And now to something completely different....

Okay, bare kald mig tudefjæs -der skal ikke altid så meget til... Da SuperKatrine havde denne her video på sin blog forleden, ja, der kneb jeg da lige en tåre eller to. Så den skal I altså lige se, hvis I ikke kender den, for det er da for nuser!


søndag den 4. januar 2009

Så er vi tilbage!

Ja, 10 dejlige dage i sommerhus er ovre og det har bare været skøøøønt. Vi har holdt jul, hygget alene, haft vores forældre på besøg, spillet playstation, holdt nytår med en masse gode venner og ja, gået ture, nydt at være sammen og bare haft det rigtig, rigtig dejligt. I får lige et par billeder:

Et rigtig klassisk julebillede foran juletræet. Vi var sammen med mine brødre, deres koner og børn, og mine forældre. Det var en hyggelig sammenskuds-jul med gaver til børnene om eftermiddagen, flæskesteg og and til aften og et par ture rundt om juletræet før de voksnes
gaver blev åbnet. Meget rar jul.

Sådan kan en solopgang se ud fra soveværelsets altan. Helt fantastisk udsigt at vågne op til!

I sommerhuset findes mange, mange gamle hjemmelavede puslespil. Det er Jacobs morfar, der på de kolde vinteraftener i gamle dage selv har siddet og klistret billeder på træ og savet dem ud. Mange af brikkerne forestiller små dyr, sko eller andre ting. De er helt utroligt flotte og rigtig sjove(og svære!) at lægge.

Kristoffer har ikke rigtigt vist interesse for selv at holde fast i maden og spise den, og det har ærgret mig lidt, for jeg kunne godt tænke mig at han kom igang med at spise andet end grød og mos. Men så fandt vi på at give ham små stykker rugbrød på gaffel og det vil han mægtig gerne have! Og nu er han lige så stille begyndt selv at samle små stykker gulerod eller brød op, som vi lægger foran ham. Det er altså meget rart.

Det her billede er en lille smule misvisende, for det ligner en dreng, der med noget nær raketfart flyver hen over gulvet. Det er det ikke. Han kan stadig ikke kravle, men nu kommer han fra liggende og næsten helt op på knæ, så rokker han lidt og så ned og ligge igen. Det frustrerer ham nu ikke så meget, det der med ikke at kravle. Han triller bare istedet, fra mave til ryg, ryg til mave, rundt og rundt i hele stuen. Mægtig sjovt :o)