Viser opslag med etiketten Sygdom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sygdom. Vis alle opslag

fredag den 20. august 2010

Jeg er SÅ træt af sygdom

Ikke fordi vi er blevet syge herhjemme lige for nyligt (7-9-13), men jeg synes bare, at vi er nødt til at aflyse så mange ting pga. enten egne syge børn eller andres syge børn. F.eks. er det meningen, at vi skal i sommerhus med PeterLotteMads her i næste weekend. MEN, Mads er måskenokhøjstsandsynligt blevet smittet med skoldkopper... For da PeterLotteMads tog i sommerhus, var de der 4 dage sammen med SørenJanniKirstineJohanne, og Johanne havde lige haft skoldkopper, da de kom, og Kirstine har fået det, efter de kom hjem, så Mads er helt sikkert potentiel smittebærer. Og kan vi så tage i sommerhus med et barn på knap en måned? For Kristoffer får det jo helt 100 hvis Mads er smittebærer, og så får Sebastian det også helt 100, og er det en risiko man har lyst til at løbe? Nu har jeg skrevet til både min læge og til seruminstituttet og spurgt om det er uansvarligt at tage afsted, eller om vi hellere skal blive hjemme. Det optimale ville være, hvis Mads skyndte sig at få skoldkopper, og holdt op med det igen, inden vi kommer. Ellers tror jeg vi må blive hjemme... Selv hos store børn er der en miniminiminiminimal risiko for at udvikle hjernehindebetændelse, og tænk hvis man fik dem smittet med vilje, og de så blev alvorligt syge... Puha -ikke en rar tanke!

lørdag den 10. april 2010

Op til overfladen igen

Så er Kristoffer (7-9-13) vist frisk igen. Det har været en drøj omgang med en utilfreds og træt, lille, opkastende, storskidende dreng, der bedst kunne lidt bare at ligge og sove ovenpå sin mor... Når han ikke skulle se fjernsyn :)

tirsdag den 9. marts 2010

Det er kedeligt at være syg!!

Først havde Kristoffer halsbetændelse i en uge og nu er det vist min tur... Vi skulle have haft besøg af Johanne og hendes familie i dag, men det bliver der ikke noget af. I weekenden har vi planlagt sommerhustur med fætter Mads og hans forældre, og det satser jeg helt sikkert på at blive rask til. Nå ja, og jeg var til to scanninger i sidste uge -det har jeg helt glemt at fortælle. Baby ligger og har det godt inde i maven, og vi ved ikke/vil stadig ikke vide hvad køn det bliver :o)

fredag den 19. februar 2010

Hjemme med barn syg


Kristoffer har fået øjenbetændelse, så jeg måtte blive hjemme fra uni i dag. Ærgerligt, når jeg kun har 6 timer om ugen, men sådan er det engang i mellem at være studerende med barn...

fredag den 15. januar 2010

Hjemme med syg dreng...

Kristoffer har noget kriller i halsen og sov næsten ikke i nat på grund af hoste, så Jacob sad/lå oppe med ham og så fjernsyn en god del af natten (når han altså ikke skreg...) Da jeg kom ned i morges lå Kristoffer og sov i sin sækkestol, og Jacob sov på sofaen :o) Så vi holder ham hjemme fra vuggestuen i dag. Han skulle også have været oppe hos mine forældre og blive passet i nat, så Jacob og jeg kunne få lidt alene-hygge-tid, men den plan er også droppet. Og min eksamenslæsning må jeg prøve at få klemt ind... Kunne han ikke lige have ventet til efter mandag?? Dårlig timinig siger jeg bare!!

tirsdag den 17. november 2009

den knap så sjove måde at dele på...

Så blev det min tur til at blive syg... Jeg tror dog ikke det er den famøse svineinfluenza, men mere noget roskilde-syge-agtigt noget. Så vidt jeg har forstået smittekæden, så startede det hos min bror Søren, hvor Janni og hendes mor (der var på besøg) lå syge en weekend. Og måske Kirstine også? Det kan jeg ikke huske... Så blev Peter og Lotte syge. Lottes forældre tog sig vidst også en tur. I går var det så mig der bukkede under, og jeg er absolut stadig ikke på toppen. Jeg har lige snakket med min far, og min mor er også ramt. Men ok, vi har også været sammen på kryds og tværs i løbet af de sidste par uger, så helt mærkeligt er det ikke. Nu håber jeg bare at Jacob og Kristoffer går fri -Kristoffer har lidt feber her til aften, men vi er overbeviste om, at det er fordi hans 2. hjørnetand i overmunden lige er brudt igennem.

mandag den 5. oktober 2009

En lille syg dreng... IGEN!

Nu er Kristoffer forkølet igen... Han blev ringet hjem fra vuggestuen i fredags og har været snottet hele weekenden, og det er ikke gået over endnu. SUK! Jeg har måtte tage min første pjækkedag fra uni, for Jacob skulle til møder i Billund, så han kunne ikke blive hjemme...
Kristoffer sov heldigvis helt til 7.30 i morges, men middagslur gad han bare ikke i dag, og frokosten duede heller ikke. Nu er han så parkeret foran fjernsynet og hygger med Postmand Per.

fredag den 4. september 2009

En syg lille fis

Kristoffer er blevet rigtig forkølet, så han har været hjemme fra vuggestuen i går og i dag.

tirsdag den 20. januar 2009

Tre små snotnæser

Ja, så har Kristoffer smittet os begge to -sådan skal det jo gå en gang imellem. Jacob er dog rask nok til at tage på arbejde. Jeg prøver at stene på sofaen, men Kristoffer synes jo det er keeeedeligt. SUK!

lørdag den 6. december 2008

Dagens statusrapport:

Feberen kommer og går lidt og det gør gylp og andre krops-udladninger, vi ikke behøver nævne ved navn, også. Så alt i alt tror jeg der er dømt stilstand i dag. Men I skal da lige have et billede, det er godt nok overhovedet ikke fra i dag, men værs'go:

fredag den 5. december 2008

I bedring


Det har været et par hårde dage og nætter, med en træt lille stakkels dreng, men nu går det vist fremad. Feberen er faldet, humøret og appetitten steget, så det går da den rigtige vej, omend han stadig skal skiftes lidt rigeligt og er i totalt puttehumør.

torsdag den 4. december 2008

En stakkels lille dreng

Øv, Kristoffer er blevet rigtig syg. I går begyndte han at have dårlig mave, og selvom det er blevet lidt bedre har han feber og er ret putte-sløj. Han spiser og drikker lidt, men har også to gange kastet op. Nu sover han heldigvis, med en lille smule æble/pæremos og lidt vand i maven.

mandag den 24. november 2008

På den igen...

Ja, så er forkølelsen tilbage igen og denne gang har den taget mere snot med. Det betyder skrig og skrål den halve nat, fordi den stakkels lille fyr ikke kan få vejret. Det resulterer i saltvandsdråber i næsen, som igen resulterer i mere skrig og skrål til han falder i søvn i -primært -Jacobs arme. Så nu tager vi en stille uge uden de store planer, bliver hjemme bortset fra gåture, og så håber vi at han er rask til på lørdag, så vi kan komme til Peters fødselsdag...

tirsdag den 11. november 2008

Forkølet :o(

Kristoffer er blevet rigtig forkølet! Øv... Det startede så småt i går aftes hvor vi lagde mærke til at han lå og snorkede da vi gik i seng -det lød ret så nuser! Han vågnede en del gange i løbet af natten og trak vejret mere og mere besværet. I morges dryppede vi hans næse med saltvand og efter han havde siddet op noget tid gik det meget bedre. Så vi håbede at det var på vej i sig selv igen. Men nej, den har hentet forstærkninger og nu er det slemt. Han er træt, træt, træt men kan ikke lide at ligge ned, så det lille pus kan ikke falde i søvn... Så der er skrig og skrål her til aften.

torsdag den 11. september 2008

Hhnnngg...........PRUT..........Wrææææaaaaa!

Sådan har det lydt de sidste par dage og nætter med et par timers mellemrum. Vi skiftede fra Nutramigen (mega-dyrt tilskuds modermælkserstatning) i lørdags til Allumin, for Københavns kommune giver kun tilskud de første fire måneder. Ævbæv, jeg håber det er nok til at lillemanden ikke får allergi! De sidste par dage har Kristoffer ikke været så glad (og nem) som han plejer, så jeg tog forbi sundhedsplejersken i dag -der var åbent hus. Og hun anbefalede at vi skiftede til Nan -det skulle give mindre luft i maven. Så det håber vi!! Han blev også vaccineret i går, men det er nu gået meget stille og roligt. Han har haft lidt feber, men jeg tror ikke det var det der vækkede ham i nat -det var de onde, onde prutter!