tirsdag den 22. december 2009

Dyrelyde


Jeg kan ikke finde ud af at vende videoen om, men den er så sød, så den er bestemt værd at se på siden :o)

mandag den 14. december 2009

tirsdag den 8. december 2009

Kalendergaver

Vi har lavet en gavekalender til Kristoffer, og ind til videre har det været et stort hit. Jeg vil ikke afsløre hvad der er i den, men han har nu fået 8 biler, så det kan være I selv kan gætte resten... Og han er meeeeget glad for sine biler



onsdag den 18. november 2009

Opdatering

Nå, Kristoffer vågnede en gang i timen hele natten, og Jacob fandt lidt opkast i sengen, på Kristoffer, Theo osv. i morges, så han er vidst også blevet smittet. Vi holder ham selvfølgelig hjemme i dag, men han virker nu til at have det meget godt. Nu er jeg bare lidt i tvivl om ikke Jacob må alene afsted til forældremøde i vuggestuen i aften, for tænk nu hvis jeg kom med, og smittede dem allesammen... Jeg ville bare helt vildt gerne med! Gad vide hvor længe sådan noget smitter?

tirsdag den 17. november 2009

den knap så sjove måde at dele på...

Så blev det min tur til at blive syg... Jeg tror dog ikke det er den famøse svineinfluenza, men mere noget roskilde-syge-agtigt noget. Så vidt jeg har forstået smittekæden, så startede det hos min bror Søren, hvor Janni og hendes mor (der var på besøg) lå syge en weekend. Og måske Kirstine også? Det kan jeg ikke huske... Så blev Peter og Lotte syge. Lottes forældre tog sig vidst også en tur. I går var det så mig der bukkede under, og jeg er absolut stadig ikke på toppen. Jeg har lige snakket med min far, og min mor er også ramt. Men ok, vi har også været sammen på kryds og tværs i løbet af de sidste par uger, så helt mærkeligt er det ikke. Nu håber jeg bare at Jacob og Kristoffer går fri -Kristoffer har lidt feber her til aften, men vi er overbeviste om, at det er fordi hans 2. hjørnetand i overmunden lige er brudt igennem.

torsdag den 5. november 2009

Kristoffer rydder op

Jeg faldt lige over det her klik fra for et par uger siden. I vuggestuen har Kristoffer lært at rydde op og det nyder vi (en gang imellem!) godt af herhjemme :o) Det er nok svært at vide, men det er faktisk kun dublo-ting han samler op, og de bor allesammen i kurven. Meget dygtig dreng!

onsdag den 28. oktober 2009

søndag den 25. oktober 2009

Den dag vi legede med Kirstine

I onsdags hentede jeg Kirstine i vuggestuen, cyklede hjem og byttede cyklen ud med en barnevogn, og trillede ned efter Kristoffer. Så gik vi hjem og:

Spiste lidt frugt og havrefras

legede (blandt andet) "Kristoffer skal da have en kop som hat" leg

og puttede lidt i fatboy'en

Søren og Janni kom forbi og spiste med, og tog Kirstine med sig da de gik. Det var en super hyggelig eftermiddag!

mandag den 19. oktober 2009

Ordforrådet vokser

Bi eller bil = bil
Biiiiiiibiiiiibiiii = Det bilen siger :o)
Geo = Theo
Bar = Far
Moar = mor
Amma = Hammer
Mea, evt. meameamea = drikke/vand/mælk/ mere vand/drikke/mælk
'ble = æble
Mamamam = banan
Op = op eller ned... altså, når han gerne vil op til en, eller ned på gulvet igen
Per = (Postmand) Per
Bob = (Byggemand) Bob eller bold, det er som regel til at gætte ud fra situationen
Mil = Emil (Postmand Pers kat)
Mor'n = godmorgen
Ba eller bad = Bad
Guer eller skuer = sko
dok = sok

onsdag den 14. oktober 2009

mandag den 5. oktober 2009

En lille syg dreng... IGEN!

Nu er Kristoffer forkølet igen... Han blev ringet hjem fra vuggestuen i fredags og har været snottet hele weekenden, og det er ikke gået over endnu. SUK! Jeg har måtte tage min første pjækkedag fra uni, for Jacob skulle til møder i Billund, så han kunne ikke blive hjemme...
Kristoffer sov heldigvis helt til 7.30 i morges, men middagslur gad han bare ikke i dag, og frokosten duede heller ikke. Nu er han så parkeret foran fjernsynet og hygger med Postmand Per.

mandag den 28. september 2009

Søndag eftermiddag

I går eftermiddags tænkte vi at vi måtte lave et eller andet, og det blev til en tur i Dyrehaven, hvor Søren og Kirstine også kom. Det var rigtig dejligt at tage sig sammen og komme ud af døren og lave noget. Og der var skønt i Dyrehaven! Brølende hjorte overalt og dejligt vejr. Kristoffer og Kirstine syntes det var herligt at se hinanden, så det var bare en rigtig hyggelig tur. Jeg har lavet et lille fotoalbum, som ligger ude til højre :o)

søndag den 27. september 2009

En tur i Zoo

Peter ringede i fredags og spurgte om jeg ikke ville med i zoo, da Mads var småsløj og skulle underholdes og Peter hellere ville være sammen med søde mig end at sidde derhjemme med Mads alene :o) Det var en rigtig hyggelig times tid vi brugte der -det er altså fantastisk at have årskort, så man ikke føler at man skal have noget for pengene, men bare kan tage hjem igen når man ikke gider være der længere :o)



fredag den 25. september 2009

Vandplask

Det er ok at vaske hænder når bare man selv kan nå.

lørdag den 19. september 2009

Aaargh!

Hvorfor er det, at lige meget hvor umage man gør sig med at banke og ryste, så er der alligevel altid sand i skoen dagen efter?? Hvor kommer det fra? Helt ærligt!! Nå, men heldigvis har vi jo en håndstøvsuger :o)

onsdag den 9. september 2009

Den lille slagsbror....


Ej... Han er bare faldet nede i vuggestuen (siger de) men voldsomt ser det ud :o) Han tog det vidst ret pænt, og var glad igen efter to minutters trøst -heldigvis!!
(okay, det er ikke det bedste billede jeg har fået af hans skrammer, men han var lidt træt, så jeg ville ikke genere ham yderligere... Men altså, til dem der skulle være i tvivl, så har han fået en fin, blå, skrammet bule i panden og et par skrabesår på næsen...)

mandag den 7. september 2009

3060

Kristoffer var jo syg i slutningen af sidste uge, så fredag morgen pakkede vi taskerne og tog op til mine forældres hus i Espergærde. De gamle er i Uganda, så det var bare Kristoffer og jeg hele dagen, og så hentede vi Jacob på stationen da han kom fra arbejde. Det var superhyggeligt at være et par dage hjemme med Kristoffer, også selvom han var en pjevs.
Vi gik en tur til Espergærdecenteret, handlede, fandt lidt legetøj (skruetrækker og hammer, og det er bare sjovt!) og et nyt sæt regntøj i næste størrelse.
Lørdag var vi hos Martin og Eva, hvor vi blev og sov til søndag. Vi tog forholdsvis tidligt tilbage til Espergærde, for søndag skulle vi passe kusine Kirstine, så Søren og Janni kunne tage på husjagt. Det var rigtig hyggeligt, selvom de selvfølgelig sloges om legetøjet :o)

Kristoffer reparerer morfars stol

Trafikuheld

Kristoffers nye kamera-fjæs

Sødt ser det nok umiddelbart ud, men så vidt jeg husker var Kirstine en anelse rød i hovedet og sagde "iiiiihhhhhhh" meget højt, fordi Kristoffer stjal dukkevognen...

Farvel-møsser

fredag den 4. september 2009

En syg lille fis

Kristoffer er blevet rigtig forkølet, så han har været hjemme fra vuggestuen i går og i dag.

tirsdag den 1. september 2009

Sidste dag før studiestart

Så er det tilbage til virkeligheden for mig. 1 1/2 års reelt pause fra studierne er nu ovre, og mine timer begynder i morgen kl. 8. Jeg skal have "danskfagets didaktik" onsdag morgen 8-11 og "Illusion og forførelse -fra Søren Kierkegaard til Karen Blixen" mandage 14-17. Det bliver så spændende!! Jeg håber jeg kan finde ud af at blive en struktureret studerende, der ikke behøver læse om aftenen eller have dårlig samvittighed i weekenderne, men vi får se...

fredag den 21. august 2009

Den lille papegøje

Kristoffer gentager ALT hvad der bliver sagt i øjeblikket, eller prøver i hvert fald på det! Tit fortæller han lange historier -vi ved ikke altid om hvad, men spændende er det da. Ind til videre omfatter hans ordforråd følgende:

vuvvuv = hund
uuuuhhh = ko
uh uh uh uh =ugle
goooo = sko
kkkkrrrrr = and
piiiiip = fugl
ooooo = op
hau = hov (når noget falder ned, eller han smider det på gulvet!)
ak = tak (bliver sagt hver gang man rækker ham noget)
aaauu = av (når man slår sig, og så kommer hånden op til hovedet, eller ned på numsen, eller hvor det nu gjorde ondt)
Heeeiiij = Hej (bliver sagt til alle der går forbi når man cykler, når man kommer hjem eller når vi går fra nogen)
...og så mamamamam om ting der smager godt :o)

Jeg har forsøgt at skrive så lydnært som muligt, og forøvrigt er betingelserne for at komme på listen, at han konsekvent bruger den samme lyd om den samme ting.

Et indlæg uden billeder...

Ja, det var meningen der skulle være 5 billeder her, men blogger vil ikke lægge dem over. Strengt! Nå, sidste weekend var vi på Lolland med Peter, Lotte og Mads. Det var superhyggeligt, selvom Kristoffer tiltider vidst var lidt streng ved Mads. Men de hyggede sig nu meget godt, synes jeg i hvert fald! Denne weekend går turen -endnu en gang -til Rørvig, sammen med Kristoffers farmor og farfar. Men så er det også ved at være slut med miniferierne -for denne gang :o)

torsdag den 13. august 2009

Rørvig igen, igen

Dugfriske billeder fra en forlænget weekend i Rørvig:

Sandkassen bliver bygget færdig

På tur til Odsherred Zoo

Et besøg på stranden blev der også tid til

Vandet var først lidt farligt...

...og så blev det rigtig sjovt!

lørdag den 8. august 2009

tirsdag den 4. august 2009

Opfølgning

Hov, jeg må hellere huske at fortælle, at det gik intet mindre end fantastisk i vuggestuen -man skulle tro han aldrig havde været væk! Han hyggede, legede, sov og spiste fint -både i går og i dag, så det er bare lige som det skal være :o)

mandag den 3. august 2009

Første dag efter ferien...

Ja, så er Kristoffer afleveret i vuggestuen. Han har ikke været der i 3 uger, så jeg er meget spændt på, hvordan det går. Han var godt nok ked af det da jeg gik...

tirsdag den 28. juli 2009

Frilandsmuseet






...og vi fik også lov til at klappe en lillebitte kylling, og en lidt større (men stadig lille) ælling :o)

lørdag den 25. juli 2009

Hjemme igen

Vi havde en skøn tur til Italien. Kristoffer hyggede sig helt fantastisk -det var dejligt at være sammen med mormor og morfar, og det var supersjovt at kunne gå rundt på campingpladsen og vinke og sige hej til alle de spændende mennesker man kom forbi. Kristoffer reagerede overhovedet ikke på varmen, han hyggede sig bare. Jeg synes det var lidt hårdere end jeg havde regnet med -det der med at være alene-mor i en uge.
Men superdejligt at komme hjem til Jacob igen, vi havde godt nok savnet hinanden meget alle tre! Kristoffer kom over til Jacob og fik et stort kram, lagde hovedet ind til hans skulder og sad så bare der og smilede. Skønt.

Godt at være hjemme hos far!

Torsdag kørte Kristoffer og jeg i Ikea og købte et lille bord med to stole til. Kristoffer syntes det var helt fantastisk at samle sættet sammen med far. Og han kan også godt lide at kravle op og ned af stolene, og blive skubbet hen til bordet. Det er vidst helt fint med noget i egen højde. Han har dog -som forventet -taget et par styrt fra stolene.

Kristoffer har efterhånden helt styr på det med de der Ikea møbler!

tirsdag den 14. juli 2009

På vej

I morgen tager Kristoffer og jeg til Italien!! Vi kommer helt sikkert til at savne Jacob begge to, men det skal nok blive hyggeligt at være sammen med Kristoffers mormor og morfar en hel uge!

Vi kommer ellers rundt disse dage; forrige weekend Rørvig, denne Lolland og nu til Italien i morgen. Kristoffer har ikke været det nemmeste barn de sidste par dage -vi gætter på det er fordi der er tænder på vej. Han savler ihvertfald mindst lige så meget som Mads, græder, er sur og klør sig i munden. Og han skal ihvertfald ikke have sutten!! Han blev også vaccineret i torsdags, så det er jeg da lidt spændt på om han kommer til at reagere på mens vi er væk... Der kan gå alt fra 1 dag til 1 måned (!) før en evt reaktion (feber, mæslinge-lignende udslæt) Weekendens dejlige tur til det skønne sommerhus på Duevænget er dokumenteret i billedalbummet øverst til højre -billederne er kommenteret for interesserede.

Kristoffer hjælper mor med at pakke

PS: I dag har Kristoffer fanget det der med at give kys. Vi legede inde på hans værelse mens jeg pakkede, og han stod og kyssede sit spejlbillede og grinede. Så satte jeg mig ned og sagde "må mor få et kys?" Og så gik han hen til mig med trutmund og det hele, og så fik jeg et helt rigtigt kys! Det virkede tre gange, så han har helt sikkert fattet konceptet. Så dejligt :o)

fredag den 10. juli 2009

Hvad mor gør...

Ja... Hvis mor sidder i sofaen, så vil Kristoffer også!

torsdag den 9. juli 2009

Min lille brandmand

I går var Kristoffer på tur med Victor og pædagog-Tine til brandstationen. De to drenge hyggede sig rigtig meget, og de søde brandmænd kom ud med hatte og malebøger til dem! Helt fantastisk tur :o)

mandag den 6. juli 2009

Endnu et projekt er (næsten) færdigt!

En familiebog til Kristoffer med billeder af alle 28 -tanter, onkler, fætre, kusiner, olde- og bedsteforældre, mor og far og så Theo også :o) De er printet, limet og lamineret. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan de skal sættes sammen til en bog.

søndag den 5. juli 2009

Sommerdreng i sommerland


Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er han snakker om, men det var en totalt god idé at flytte aftenbadet ud på græsplænen :o)

onsdag den 1. juli 2009

Hurtigere, hurtigere mor!

Jeps -så er vi kørende! Kristoffer synes det er meget sjovt, så længe vi ikke skal alt for langt.
Vi er forøvrigt så småt på vej til Rørvig for at holde lang weekend med Kristoffers farmor og farfar. Jacob kommer op fredag efter arbejde, og så vender vi alle hjem igen søndag aften. God (lang) weekend :o)

mandag den 29. juni 2009

Hej far -du skal da lige smage denne her bønne...


Ja, sødt ser det ud, men det er nu sjældent at middagsstunderne forløber roligt og hyggeligt. Det er mere skrig og skrål end hyggen og spisen. Vi ved ikke rigtig hvad der plager knægten. Måske vil han vise os at han ikke er sød og eksemplarisk hele tiden. Måske er det de frembrydende tænder i undermunden, der gør at alt andet end frugt og søde sager ikke smager ham. Måske kan han bare ikke lide mors mad længere -hvem ved?

torsdag den 25. juni 2009

Nyt blogindlæg

Min søde bror Peter har en god pointe (jvf. kommentar til sidste indlæg) -jeg har helt sikkert mere tid til at lave nye blogindlæg nu, men tilgengæld mangler jeg inspiration... Ej, det er nok noget pis -jeg vil prøve at være bedre, for det har godt nok været lidt sløjt på det sidste. Undskyld, kære læsere!

Nå, ved I hvad? Kristoffer kan gå!! Han går rundt i hele stuen, og i vuggestuen (siger pædagogerne ihvertfald), og han er rigtig dygtig til det. Det er tydeligt at han selv synes det er fedt -han kommer nogle gange med sådan et fantastisk 'Ih, hvor er jeg dygtig' grin når han har gået ekstra langt. Det har været lidt svært at fotografere det -jeg må prøve at optage det en af dagene.

fredag den 19. juni 2009

Portrætter

Jeg er ved at lave en bog til Kristoffer med billeder af alle i familien, og så skal Theo selvfølgelig også være med... Og så synes jeg bare at billedet blev så sødt at I også skulle se det :o)

onsdag den 17. juni 2009

Tjek på Riget

I dag har vi været på Riget med Kristoffer, så kirurgen kunne kigge på hans hoved -et standard '1 år efter operationen' besøg. Lars sagde at det altså var blevet så flot rundt, og at Kristoffer ihvertfald aldrig skulle opereres for det igen. Det sagde han jo også til 3 måneders kontrollen, så det var jo godt nok :o) Kristoffers kranie har ikke lukket sig helt sammen endnu, så han har stadig en blød plet bag på, men det gør ingenting, og der er ingen forholdsregler vi skal tage. Det eneste er, at så vil Lars gerne se ham igen om et år, men det er jo meget hyggeligt, så det overlever vi nok.
I venteværelset nåede vi lige at snakke med nogle forældre, der havde deres 8 måneder gamle dreng med. Jeg spurgte om han skulle opereres, men de vidste det ikke helt endnu. Forældrene (Helle og Jacob) var meget glad for at se en dreng, der var blevet opereret og de fik bloggens adresse, så de kan se billeder og læse om vores forløb. Helle fik også mit nr. og ringede her for lidt siden. Jeg ville selv så gerne have haft nogle at snakke med, så det var jo bare dejligt at kunne fortælle om vores gode forløb. Det viser sig så at deres drengs hoved nok ikke er vokset så meget sammen som Kristoffers var, så det er ikke sikkert at han skal opereres, og det er jo bare rigtig dejligt for dem. Helle har lovet at ringe og fortælle hvad der sker, så det er jeg glad for. Det er jo ikke lige sådan nogle historier der bare går i glemmebogen.
Og så huskede vi denne gang at spørge efter en reserve-Theo, og ham fik vi uden problemer. Lars kommenterede godt på, at det var ligesom at se Knut i Berlin. På billederne lignede han reserve-Theo, men i virkeligheden var han lige så grå og nusset som Theo :o) Et lille billede af en glad dreng:

søndag den 14. juni 2009

Grill-hygge uden grill

I går havde vi Kirstine, Mads og deres forældre til leg og middag. Det skulle have været grill, men det droppede vi på forhånd, da det ikke lige så ud til at blive topfantastisk vejr. Vi nåede dog i sandkassen en times tid før maden i dejlig sol. Det var bare superhyggeligt at se dem allesammen, og det lykkedes da også alle børn at falde i søvn, med mere eller mindre besvær, så de voksne kunne nå et spil TP før tage-hjem-tid. Et par billeder:

Hygge på græsplænen

Det kan man selvfølgelig også bruge en tunnel til...

Kirstine er blevet så dygtig til at gå

Peter og Søren skulle lige prøve Kristoffers hatte

fredag den 12. juni 2009

Glade dage

Det går bare supergodt i vuggestuen! Kristoffer gik selv hen til en af pædagogerne her til morgen og gav hende en stor krammer. Han kan bare så godt lide at være der, og det er bare dejligt. De siger at han spiser meget og er dygtig til selv at holde skeen og drikke af koppen. Han leger fint, sover godt, kravler hen til de voksne for lige at putte lidt, og så ud og lege mere. I dag og i går var han der fra ca. 9 til 15 og de passer ham vidst ret godt. Jeg har ikke lige fået kameraet med derned endnu, så I får endnu et billede fra Mads' fødselsdag i lørdags:



PS: Malmø-turen går nu ikke længere til Malmø, så hele midsommerproblemet er ikke noget problem længere. Jeg har fundet på noget andet (og klart bedre), men jeg har ikke fortalt Helle hvad vi skal, så I får det heller ikke at vide :o)

tirsdag den 9. juni 2009

Kreative mesterværker!

Ej, men meget pænt er det da blevet. Jeg har strikket en vest til Kristoffer:


Og så har jeg lavet lidt i pap, som Kristoffer kan kigge på når han bliver skiftet. Det hænger på undersiden af hylden over puslebordet, så kameraet ser, hvad Kristoffer ser, når han ligger der. Det hele sidder fast med sådan nogle klæbepuder man kan tage af igen, så dyrene/jordbærrene kan skiftes ud når han bliver træt af at kigge på dem, og bunden kan vendes, og så er der nye, spændende mønstre på bagsiden også. Meget krea, hvis jeg selv skal sige det :o)