fredag den 20. august 2010

Jeg er SÅ træt af sygdom

Ikke fordi vi er blevet syge herhjemme lige for nyligt (7-9-13), men jeg synes bare, at vi er nødt til at aflyse så mange ting pga. enten egne syge børn eller andres syge børn. F.eks. er det meningen, at vi skal i sommerhus med PeterLotteMads her i næste weekend. MEN, Mads er måskenokhøjstsandsynligt blevet smittet med skoldkopper... For da PeterLotteMads tog i sommerhus, var de der 4 dage sammen med SørenJanniKirstineJohanne, og Johanne havde lige haft skoldkopper, da de kom, og Kirstine har fået det, efter de kom hjem, så Mads er helt sikkert potentiel smittebærer. Og kan vi så tage i sommerhus med et barn på knap en måned? For Kristoffer får det jo helt 100 hvis Mads er smittebærer, og så får Sebastian det også helt 100, og er det en risiko man har lyst til at løbe? Nu har jeg skrevet til både min læge og til seruminstituttet og spurgt om det er uansvarligt at tage afsted, eller om vi hellere skal blive hjemme. Det optimale ville være, hvis Mads skyndte sig at få skoldkopper, og holdt op med det igen, inden vi kommer. Ellers tror jeg vi må blive hjemme... Selv hos store børn er der en miniminiminiminimal risiko for at udvikle hjernehindebetændelse, og tænk hvis man fik dem smittet med vilje, og de så blev alvorligt syge... Puha -ikke en rar tanke!

1 kommentar:

Eva sagde ...

uha - her er det ikke nemt at råde - håber du får et brugbart svar fra lægen.
kh Eva