mandag den 25. oktober 2010

De svære ord, version 2

Kristoffer er altså lidt sjov, når det kommer til at lære nye ord. Der var en regnbue i dag, som jeg viste ham. 5 min. efter kommer han, og spørger hvor albuen er blevet af! Bjælde bliver til pille, og ja... Alle nye ord bliver til noget han kender i forvejen. Men jeg tror også min mor har fortalt, at jeg insisterede på, at påskeliljer hed påskeviljer, så måske ligger det bare til familien :D

Mors drenge

1 kommentar:

Mormor sagde ...

Jo, du holdt længe fast i dine påskeviljer. Forleden så Kristoffer på min youghurt med rabarber - det blev først til farfar, senere med stor overbevisning til rafarfar