mandag den 25. oktober 2010

De svære ord, version 2

Kristoffer er altså lidt sjov, når det kommer til at lære nye ord. Der var en regnbue i dag, som jeg viste ham. 5 min. efter kommer han, og spørger hvor albuen er blevet af! Bjælde bliver til pille, og ja... Alle nye ord bliver til noget han kender i forvejen. Men jeg tror også min mor har fortalt, at jeg insisterede på, at påskeliljer hed påskeviljer, så måske ligger det bare til familien :D

Mors drenge

torsdag den 21. oktober 2010

Tak for gaver 1.0

Tak Søren, Peter, Janni, Lotte & co for den flotte brandbil. Den er Sebastian bare SÅ glad for at lege med :D

Tak Morten, Mette, Jarl, Anja & co. for det fine tog. Det er Sebastian også helt tosset med!

Tak Anna & Jon -aben kan han faktisk rigtig godt lide. Den bliver der snakket meget længe med!

Tak Lone & Jørgen. Sir Prance-a-Lot er han også rigtig glad for!

Ej, det er superfedt, at have fået gaver både til nu og til senere. Og Kristoffer er ikke blevet mindre glad for sin lillebror, efter han har fået lov til, at lege med alt hans nye legetøj. Billige points måske, men det virker!

Flere billeder følger!

fredag den 8. oktober 2010

Hygge i vuggeren

Det er blevet lidt af en vane, at Kristoffer og jeg lige bliver hængende i vuggestuen et kvarters tid, når jeg henter ham. Så kan han lige nå at lege med alle de spændende ting ude i fællesrummet, før vi går hjem. I går fik han selskab af Rebecca fra stuen, og det er jo bare superhyggeligt, for så kan jeg jo lige sladre med Rebeccas mor :D

onsdag den 6. oktober 2010