I venteværelset nåede vi lige at snakke med nogle forældre, der havde deres 8 måneder gamle dreng med. Jeg spurgte om han skulle opereres, men de vidste det ikke helt endnu. Forældrene (Helle og Jacob) var meget glad for at se en dreng, der var blevet opereret og de fik bloggens adresse, så de kan se billeder og læse om vores forløb. Helle fik også mit nr. og ringede her for lidt siden. Jeg ville selv så gerne have haft nogle at snakke med, så det var jo bare dejligt at kunne fortælle om vores gode forløb. Det viser sig så at deres drengs hoved nok ikke er vokset så meget sammen som Kristoffers var, så det er ikke sikkert at han skal opereres, og det er jo bare rigtig dejligt for dem. Helle har lovet at ringe og fortælle hvad der sker, så det er jeg glad for. Det er jo ikke lige sådan nogle historier der bare går i glemmebogen.
Og så huskede vi denne gang at spørge efter en reserve-Theo, og ham fik vi uden problemer. Lars kommenterede godt på, at det var ligesom at se Knut i Berlin. På billederne lignede han reserve-Theo, men i virkeligheden var han lige så grå og nusset som Theo :o) Et lille billede af en glad dreng:
3 kommentarer:
Sejt. Hvor er det dog skægt så mange Helle og Jacober der findes, det er det trejde par jeg kender til. Ti hi! Dejlig dreng med dejlig bamse!
Hvor dejligt at alting er som det skal være! Og grineren med Theo - det er jo lidt som et før og efter billede det der. Theo den første er tydeligvis en kulbjørn som min mor kaldte Isse (altså min isbjørn-bamse-isse, det andet ville bare være sært : )
Dejligt Dorte - til lykke med det! Forstår ikke helt det med Theo, men den er nok intern.
Send en kommentar