onsdag den 11. marts 2009

Øv!

Kristoffer har holdt os vågne lidt oftere end sædvanligt de sidste par nætter (eller mest Jacob, for jeg har fået lov at sove på sofaen!) I går aftes var han rigtig ked af det, og græd når han hostede, som om det gjorde ondt i halsen. Det, oveni at hans vejrtrækning lyder som Darth Vader, fik os til at ringe til lægen her til morgen, og efter et besøg hvor der blev lyttet på lungerne, kigget i hals og ører, lyder dommen på lungebetændelse. Det betyder pencilinkur, holde ham i ro nogle dage og ringe hvis det ikke bliver bedre. Vi håber det er lungebetændelse -alternativet er nemlig astma, og det håber jeg for alt i verden at han ikke har... Jeg kan desværre ikke rigtigt lade være med at være bange for, at det er astma udløst af, at vi fik ham passet i mandags, og min venindes kæreste havde enormt meget parfume på. Det må jeg få taget mig sammen og sagt til ham at det ikke er så godt en anden gang...

2 kommentarer:

Jeppe Morgenthaler sagde ...

God bedring med ham.
KH J

Anonym sagde ...

Tilgengæld går børneastma væk igen - det er da meget godt. Men ja god bedring.