mandag den 29. juni 2009

Hej far -du skal da lige smage denne her bønne...


Ja, sødt ser det ud, men det er nu sjældent at middagsstunderne forløber roligt og hyggeligt. Det er mere skrig og skrål end hyggen og spisen. Vi ved ikke rigtig hvad der plager knægten. Måske vil han vise os at han ikke er sød og eksemplarisk hele tiden. Måske er det de frembrydende tænder i undermunden, der gør at alt andet end frugt og søde sager ikke smager ham. Måske kan han bare ikke lide mors mad længere -hvem ved?

torsdag den 25. juni 2009

Nyt blogindlæg

Min søde bror Peter har en god pointe (jvf. kommentar til sidste indlæg) -jeg har helt sikkert mere tid til at lave nye blogindlæg nu, men tilgengæld mangler jeg inspiration... Ej, det er nok noget pis -jeg vil prøve at være bedre, for det har godt nok været lidt sløjt på det sidste. Undskyld, kære læsere!

Nå, ved I hvad? Kristoffer kan gå!! Han går rundt i hele stuen, og i vuggestuen (siger pædagogerne ihvertfald), og han er rigtig dygtig til det. Det er tydeligt at han selv synes det er fedt -han kommer nogle gange med sådan et fantastisk 'Ih, hvor er jeg dygtig' grin når han har gået ekstra langt. Det har været lidt svært at fotografere det -jeg må prøve at optage det en af dagene.

fredag den 19. juni 2009

Portrætter

Jeg er ved at lave en bog til Kristoffer med billeder af alle i familien, og så skal Theo selvfølgelig også være med... Og så synes jeg bare at billedet blev så sødt at I også skulle se det :o)

onsdag den 17. juni 2009

Tjek på Riget

I dag har vi været på Riget med Kristoffer, så kirurgen kunne kigge på hans hoved -et standard '1 år efter operationen' besøg. Lars sagde at det altså var blevet så flot rundt, og at Kristoffer ihvertfald aldrig skulle opereres for det igen. Det sagde han jo også til 3 måneders kontrollen, så det var jo godt nok :o) Kristoffers kranie har ikke lukket sig helt sammen endnu, så han har stadig en blød plet bag på, men det gør ingenting, og der er ingen forholdsregler vi skal tage. Det eneste er, at så vil Lars gerne se ham igen om et år, men det er jo meget hyggeligt, så det overlever vi nok.
I venteværelset nåede vi lige at snakke med nogle forældre, der havde deres 8 måneder gamle dreng med. Jeg spurgte om han skulle opereres, men de vidste det ikke helt endnu. Forældrene (Helle og Jacob) var meget glad for at se en dreng, der var blevet opereret og de fik bloggens adresse, så de kan se billeder og læse om vores forløb. Helle fik også mit nr. og ringede her for lidt siden. Jeg ville selv så gerne have haft nogle at snakke med, så det var jo bare dejligt at kunne fortælle om vores gode forløb. Det viser sig så at deres drengs hoved nok ikke er vokset så meget sammen som Kristoffers var, så det er ikke sikkert at han skal opereres, og det er jo bare rigtig dejligt for dem. Helle har lovet at ringe og fortælle hvad der sker, så det er jeg glad for. Det er jo ikke lige sådan nogle historier der bare går i glemmebogen.
Og så huskede vi denne gang at spørge efter en reserve-Theo, og ham fik vi uden problemer. Lars kommenterede godt på, at det var ligesom at se Knut i Berlin. På billederne lignede han reserve-Theo, men i virkeligheden var han lige så grå og nusset som Theo :o) Et lille billede af en glad dreng:

søndag den 14. juni 2009

Grill-hygge uden grill

I går havde vi Kirstine, Mads og deres forældre til leg og middag. Det skulle have været grill, men det droppede vi på forhånd, da det ikke lige så ud til at blive topfantastisk vejr. Vi nåede dog i sandkassen en times tid før maden i dejlig sol. Det var bare superhyggeligt at se dem allesammen, og det lykkedes da også alle børn at falde i søvn, med mere eller mindre besvær, så de voksne kunne nå et spil TP før tage-hjem-tid. Et par billeder:

Hygge på græsplænen

Det kan man selvfølgelig også bruge en tunnel til...

Kirstine er blevet så dygtig til at gå

Peter og Søren skulle lige prøve Kristoffers hatte

fredag den 12. juni 2009

Glade dage

Det går bare supergodt i vuggestuen! Kristoffer gik selv hen til en af pædagogerne her til morgen og gav hende en stor krammer. Han kan bare så godt lide at være der, og det er bare dejligt. De siger at han spiser meget og er dygtig til selv at holde skeen og drikke af koppen. Han leger fint, sover godt, kravler hen til de voksne for lige at putte lidt, og så ud og lege mere. I dag og i går var han der fra ca. 9 til 15 og de passer ham vidst ret godt. Jeg har ikke lige fået kameraet med derned endnu, så I får endnu et billede fra Mads' fødselsdag i lørdags:



PS: Malmø-turen går nu ikke længere til Malmø, så hele midsommerproblemet er ikke noget problem længere. Jeg har fundet på noget andet (og klart bedre), men jeg har ikke fortalt Helle hvad vi skal, så I får det heller ikke at vide :o)

tirsdag den 9. juni 2009

Kreative mesterværker!

Ej, men meget pænt er det da blevet. Jeg har strikket en vest til Kristoffer:


Og så har jeg lavet lidt i pap, som Kristoffer kan kigge på når han bliver skiftet. Det hænger på undersiden af hylden over puslebordet, så kameraet ser, hvad Kristoffer ser, når han ligger der. Det hele sidder fast med sådan nogle klæbepuder man kan tage af igen, så dyrene/jordbærrene kan skiftes ud når han bliver træt af at kigge på dem, og bunden kan vendes, og så er der nye, spændende mønstre på bagsiden også. Meget krea, hvis jeg selv skal sige det :o)

Fætter Mads's fødselsdag...

...blev holdt i lørdags.


Vi (+kusine Kirstine & co) gav ham en fin gåvogn, som ligner et tog og kan alle mulige ting og sige alle mulige lyde!

Vejret var lidt blandet, men der var tid, og sol, til en tur i sandkassen. Vi tog bussen ud til Peter og Lotte, så vi rigtig kunne blive længe ude og drikke rødvin begge to, og jeg havde endda tjekket hvordan vi kom hjem med natbus -meget optimistisk! Men vi holdt da helt til kl. 23 før vi tog hjem :o)

mandag den 8. juni 2009

Nye byggeklodser

Ja, legetøj har han nok af, men dåser er altså bare gode!

søndag den 7. juni 2009

Mors tur

Jeg har gået og brokket mig lidt over, at det hele er hverdag, hverdag, hverdag for tiden... Selv weekenderne er hverdag, bortset fra at Jacob er hjemme.... Og det er superdejligt at han er det :o) Men jeg synes bare det er lidt trist at hver dag er det samme. Det skal nok blive bedre når først Kristoffer er kørt ind, og jeg rent faktisk kan lave noget andet i et par timer. Men jeg trænger til et afbræk. Og efter lidt tænken, og gode forslag fra Jacob, fandt jeg ud af, at det jeg allermest har lyst til er at invitere min gode veninde, Helle, med på hotel. Det gjorde jeg så og d. 20. tager vi et tog til Malmø for at shoppe, hygge, spise god mad, sove uden afbrydelser og stå sent op! Og så måske lidt sightseeing :o) Ih, hvor jeg glæder mig! Bare det var nu!!!

Hotellet, Baltzar, der ligger supercentralt... tror jeg nok :o)

tirsdag den 2. juni 2009

Kan I se det på ham??


Ja, det er tydeligt ikke? En stor dreng der er startet i vuggestue. Vi tog derned i morges ved 9tiden, og så sad vi ellers lidt i sandkassen og snakkede med pædagogerne. De er bare rigtig søde, heldigvis! Så gik vi en tur rundt på legepladsen, og han var lidt pjevset og ville op til mor. Efter en gyngetur gik det lidt bedre med at komme rundt selv, og da vi havde været der en times tid, kravlede han faktisk ret langt væk fra mig for at lege. Han kiggede stadig meget efter hvor jeg var og sådan, men af en første dag at være gik det vidst meget fint. Vi tog hjem efter halvanden time, mens det stadig var sjovt, og spiste frokost i haven. Nu ligger han og sover i barnevognen, og det bliver forhåbentligt en lang lur, så han kan nøjes med den ene. Det gør store vuggestuebørn jo :o)