Mads

Så har jeg fået mig en nevø, der hedder Mads. Han kom til verden i går og vi har været ude og besøge ham i dag sammen med Søren, Janni og Kirstine. Så for første gang var de tre fætre/kusine samlet. Kirstine er fra marts, Kristoffer fra april og nu Mads i maj. Det skal de nok blive glade for i længden. Og vi andre er det jo i forvejen. Det er altså uvuderligt at have folk omkring sig med babyer, så kan man altid lige ringe og høre, hvis der er noget man er i tvivl om.

Mads er bare rigtig fin og sød og lille! ...eller han vejer over 3400, så han er jo egentlig stor nok, men i forhold til Kristoffer er han altså lille.




Vi har forøvrigt fået en tid til forundersøgelse på Riget på onsdag, så der får vi forhåbentlig en tidsplan over det fortsatte forløb. Jeg er meget spændt på at få at vide, hvad de vil gøre med vores lille dreng, og jeg håber, at jeg kan lade være med at tænke helt så meget på det, når jeg ved hvad der kommer til at ske.

På besøg

Her til aften var vi ude og besøge et par venner, der sidste torsdag fik en dreng. Det var altså rigtig sjovt at se sådan en helt lille bebs, efter vi selv har fået. Så kunne jeg for alvor se, hvor stor Kristoffer alligevel er blevet og hvor meget der er sket. Og så lagde jeg mærke til, at det jo er nærmest præcis de samme lyde og ansigtsudtryk de kommer med. Det har jeg aldrig tænkt over før, men det er selvfølgelig også begrænset hvor mange nyfødte jeg har set. Nu glæder jeg mig endnu mere til at få en nevø -min svigerinde har termin her om 14 dage, så det er bare spændende.

Uh, og så tror jeg at jeg fik et smil fra Stoffer i dag, sådan et af dem der var med vilje!

Opklaring forude... Sådan da

Så har vi fået svar. Sådan da.
Lægen fra Hvidovre ringede i dag og sagde, at det var som de havde gættet på. Kristoffers kranieplader er vokset for hurtigt sammen og han skal opereres. Det skal foregå når han er tre måneder gammel, det er åbenbart det mest optimale. De kunne også se, at hans hjerne ikke er blevet trykket eller klemt, og den burde have plads til at vokse.
Langtidsprognosen lyder, at han skulle blive en helt normal dreng uden mén. Så det er jo rigtig dejligt at høre. Det er stadig ikke så sjovt at tænke på, at de skal bryde hans lille hoved op, men det letter at vide hvad der kommer til at ske. Vi venter nu på en indkaldelse til Riget, så de kan fortælle os noget mere præcist om hele forløbet.

sol, sol kom igen...

På trods af det mega-irriterende regnvejr er humøret faktisk godt i dag. Jeg er ikke længere så bekymret for hvad der skal ske med Kristoffer. En masse tænketid har fået overbevist mig om at han ikke dør af det, og det er jo det vigtigste. Vi er stadig spændte på at høre hvad de vil gøre ved ham og vi håber de ringer i løbet af i dag.


Ellers har det været en dejlig weekend i hyggelig hule herhjemme det meste af tiden. Jeg trængte til at det bare skulle være os tre. Vi lånte 5 dvd'er med Beck, så det har været krimi-weekend. Lørdag var vi i Espergærde og besøge mine forældre. Det var med grill i haven og gåtur ned til stranden i det skønne solskinsvejr. I dag havde jeg så glædet mig til, at gå en lang tur her i København, når nu Jacob skulle på arbejde igen, men jeg tror vi nøjes med at gå ned og handle. Så kan vi også få prøvet barnevognen med regnslag på.
Her til formiddag var vi til 5 ugers tjek med Kristoffer og lægen sagde at han så fin ud. Han vejer nu over 4 kilo og er ved at få nogle fine fedtdepoter rundt omkring.

Ventetid...

CT-scanningen var hurtigt overstået. Kristoffer var en artig dreng og sov hele vejen igennem, og det gik godt nok stærkt. Det tog længere tid at få de tunge blyforklæder på end selve scanningen, den var overstået på 2 minutter (i en Siemens Somatom Sensation -fantastisk navn ikke?).
Nu venter vi så bare på svaret. Lægen på afdelingen havde ikke modtaget billederne fra røngten her fredag eftermiddag, og det er vel en positiv ting i virkeligheden. Hvis det var noget akut, ville vi have fået besked. Men jeg forudser en lang weekend. Vi skal heldigvis op til mine forældre i morgen, så er der lidt andet at tænke på.

Nu må det snart være nok...

Et tjek på hospitalet i tirsdags gik ikke helt, som vi synes det skulle have gjort. Lægen mener, at to af Kristoffers hjerneplader er vokset lidt for hurtigt sammen. Han ville ikke rigtigt sige så meget, men måske skal de operere vores lille dreng i hovedet. I morgen skal vi til en CT-scanning, så skal en neurokirurg fra Rigshospitalet kigge på billederne, og så får vi se. Og det er ikke spor sjovt at tænke på. Vi håber de fortæller os noget mere konkret inden weekenden, for det er godt nok svært at lade være med at forestille sig alle mulige ubehagelige ting. Men heldigvis virker det ikke til at påvirke Kristoffer og det er jo et godt tegn.
Et lille happy-moment; hans vægt er ikke længere er noget problem. Han spiser grådigt og tager flot på. Han er nu oppe over 3700 gram og det er dejligt at vi ikke skal tænke mere på det. Og så har vi lige lært at man skal huske at lufte hans hager, så han ikke får svamp mellem dellerne :o)

En hyggelig dag

I går var helt fantastisk! Jeg var forbi kua og sige hej, og det var bare rigtig dejligt at se en masse mennesker, og føle at nu er det hele altså normalt igen. Dorte havde en gave med; det fine maleri som skal hænge over puslebordet. Det er vi altså superglade for. Det er bare fedt, når der er nogen, der laver noget til en!
Aftensmaden blev til pizza i solskin i Kgs Have sammen med Søren, Janni og kusine Kirstine.
Dejlig dag!