Hospitalet tur/retur -Del 2

Det er helt ubeskriveligt. Efter to dage på hospitalet forlader vi fødegangen og går ned i bilen. Med et barn. Den er god nok. Han er vores -vi må godt tage ham med hjem. Aldrig har jeg set Jacob køre så forsigtigt og være så påpasselig i trafikken. Det var en hård tur. Men hvor var det dog fantastisk at træde ind i lejligheden og så være hjemme. Med ham. Han er jo nok som babyer er flest. Han sover, skider, spiser og græder. Men det hele er blevet så pokkers fascinerende og jeg kan bare ikke få nok af at kigge på ham. Eller jo. Klokken halv fem i nat, da han stadig bare græd og græd og jeg ikke kunne finde ud af hvorfor, der måtte Jacob tage over. Men det er jo også så nyt det hele. Vi glemmer at sove når vi har muligheden for det. Det er jo meget sjovere at lave en blog f.eks...