Out and about

Der har været en del fantastiske solskinsdage på det sidste (hmm.. de sidste par dage undtaget). Det er ret sjovt at opdage byen på nye måder og tidspunkter, når man sådan bliver tvunget ud med barnevognen. Kristoffer gider jo bestemt ikke at sove i sin egen seng, han vil meget hellere lulles blidt i søvn ude i den friske luft.
Og så er det sket, et par dage i træk, at jeg er stødt på ting, jeg nok ellers ikke havde set:


En solskinseftermiddag sad jeg på en bænk bag udenrigsministeriet med Kristoffer sovende ved siden af, og mig selv med et dameblad. På et tidspunkt begynder det at larme en del, som om nogen er gået i gang med en rundsav. Ikke helt usansynligt, da der alligevel ligger en restaurantbåd eller to under ombygning længere oppe i havnen. Men lyden kommer nærmere og det gør den grønne tingest på billedet også. Det viser sig at være 3 personer, der henholdsvis styrer, siger uhyre-lyde i en megafon og kaster vand ud gennem gabet på kæmpefisken, som åbner munden med jævne mellemrum. Jeg fandt aldrig ud af hvem, hvorfra eller hvorfor de lige kom sejlende, men det var da et meget underholdende afbræk midt i myldretiden.


I forgårs skulle vi have været til stimulastik, men Kristoffer havde slet ikke sovet til formiddag, som han ellers plejer, så jeg valgte at gå en tur med ham istedet. Turen gik ind til Sommerfuglen -yndlings-strikkeforretningen- på Vandkunsten og derefter kom jeg forbi Nytorv/Gammeltorv (kan aldrig huske hvilken ende, der er op og ned), hvor der for tiden er udstillet billeder taget på Christiania. Det er en kvinde, der har fulgt fristaden i fem år, og fortæller skæbneshistorier gennem sine fotografier. Jeg synes det var en utroligt smuk og "lærerig" udstilling, forstået på den måde, at jeg lidt havde glemt, hvor vigtig jeg mener Christiania i virkeligheden er. Der er så mange skæve eksistenser der finder plads derude, som kan fungere og have en funktion i et samfund, der bare ikke er helt magen til det, vi andre lever i. Meget livsbekræftigende og fantastisk oplevelse.


I dag gik turen til Fiskecenteret (min svigerindes navn for Fisketorvet... I love it!) sammen med Puk fra min mødregruppe. Vi gik langs vandet derud, og det er en fantastisk dejlig tur langt fra trafik og larm -undtagen der hvor de bygger... Synet af Diamanten i solskins/blæse-vejr er nu altså helt fantastisk. Det er et par år siden jeg oplevede det første gang, men jeg havde sådan en aha-oplevelse "Nårhhh, det er derfor den hedder den sorte diamant..." for det er så fint, så fint,når solskinnet reflekteres fra vandet og op på bygningen og det hele glimter.

Og til slut: Dagens Kristoffer-fix. Hans første tur i en høj stol og det syntes han vidst var meget sjovt, det der med at sidde selv. Bemærk i øvrigt venligst den fine hjemmestrikkede vest :o)