Onsdagsbad

Familiefoto

Da min bror Søren forrige lørdag holdt fødelsdag, tog han dette fantastiske billede af Kristoffer & jacob, tante Lotte & fætter Mads, onkel Peter & kusine Kirstine. Jeg står og prøver at få babyerne til at grine, men det virker kun på Kristoffer. Øhh, og alle de voksne!

Ferie og andre betragtninger

I morgen bliver Kristoffer et halvt år. Tiden er bare gået så hurtigt, og så alligevel... Jeg forstår ikke at der på en og samme tid kun og allerede er gået et halvt år. Nå, men at han er blevet større, det er ihvertfald ikke til at fornægte. Han er faktisk blevet så stor, at jeg har på fornemmelsen at han er inde i sin første "løsrivelse fra mor og far" periode -ikke noget voldsomt, men alligevel. Han er ihvertfald utroligt fokuseret på vil-selv/kan-selv. Det er jo en smule overflødigt, for han kan jo nærmest ingenting! Men så alligvel. Han vil hjælpe til med at holde skeen når han spiser, og med at styre koppen når han drikker.

Ja, ja. Man vil selv være med til at holde.

Det er faktisk ret kært og jeg synes han er meget dygtig. Tilgengæld er det ikke så nuttet, at han så også mener at han er for stor til at ligge hos mor eller far og få flaske. Han skubber den væk og bliver sur. Det hjælper lidt hvis han føler, at han selv er med til at styre den. Men der er lige nogle magtkampe der skal kæmpes hver dag. De første af slagsen og sikkert også nogle af de nemme, hvis man ser på det store billede...

Agurk er noget mærkeligt noget!

Efterårsferien blev brugt i Sverige. Vi tog op til ødegården mandag og det har bare været skønt. Vi har ikke været der siden påske, så det var Kristoffers første besøg. Ud fra den betragtning, at en af hans ynglingsbeskæftigelser er, at ligge i sin barnevogn under et træ, og kigge på blade, ja, så elsker han at være i Sverige.

Jeg ved ærligt talt ikke om det er Kristoffer eller Theos fødder, der er mest nuser!

Og det er i sandhed blevet efterår. Det er bare så smukt, når alle bladende ligger på græsplanen. Det er bare kedeligt at de skal fejes sammen!

Bladdækket er så tykt, så tykt.

I weekenden havde vi besøg af fætter Mads og hans forældre. Det var rigtig dejligt at have lidt tid sammen og se Mads. Han er også blevet stor og kan alt muligt... Blandt andet få grød ud over det hele

Søde Mads, der også er en rigtig glad grine-baby

Opdatering i billeder

Så er der lige lidt billeder fra de sidste dages eventyr. Eller fra nogle af eventyrene, for jeg kan da se at vi bliver dårligere og dårligere til at huske kameraet...

Fætter Mads og kusine Kirstine, fra sidst vi mødtes i mødregruppen.

Og I skal da også have et billede af Kristoffer fra samme dag

Jaja, han er blevet rigtig dygtig til at sidde i den høje stol og spise spændende ting. Det ser simpelthen så nuser ud med hans små fødder, der stikker ud under bordet :o)

Hans kørepose/dragt jeg næsten har strikket færdig. Den er lavet sådan at den både kan knappes til pose (så han kan ligge og sparke nede i barnevognen) og til at man kan knappe ben i (så man kan bruge den i autostolen) Jeg er meget stolt af konceptet!

Juniors første sejltur... Fra det kgl bibliotek til Knippelsbro med havnebussen. En tur på ca. 2 minutter :o)

Nå, afsted til Öjasjömåla!

Billebror

Ihh, I dag kommer billebror til verden! Det er min veninde Leas svigerindes andet barn. Billebror er storebror Alexanders navn for lillebror... Jeg er meget spændt på at høre hvordan det planlagte kejsersnit går. Det er lidt sjovt at tænke på... Så i den anledning får i et snart 1/2 år gammelt billede af Kristoffer:
Han var bare så lille og snasket :o) Ann Louise skal have kejsersnit fordi Billebror eftersigende er kæmpestor. Hun har lavet en konkurrence, hvor vi skal gætte vægten og jeg gætter på 4630 g. Navnet har der også været lidt debat om på bloggen og vi har stemt på Theo!
Jeg ved godt at der foregår fødsler og kejsersnit overalt i verden hele tiden, men det er nu altså mærkeligt at sidde og vide at det sker for nogen man kender. Men vi glæder os til at høre om det, forhåbentligt senere i dag!

Out and about

Der har været en del fantastiske solskinsdage på det sidste (hmm.. de sidste par dage undtaget). Det er ret sjovt at opdage byen på nye måder og tidspunkter, når man sådan bliver tvunget ud med barnevognen. Kristoffer gider jo bestemt ikke at sove i sin egen seng, han vil meget hellere lulles blidt i søvn ude i den friske luft.
Og så er det sket, et par dage i træk, at jeg er stødt på ting, jeg nok ellers ikke havde set:


En solskinseftermiddag sad jeg på en bænk bag udenrigsministeriet med Kristoffer sovende ved siden af, og mig selv med et dameblad. På et tidspunkt begynder det at larme en del, som om nogen er gået i gang med en rundsav. Ikke helt usansynligt, da der alligevel ligger en restaurantbåd eller to under ombygning længere oppe i havnen. Men lyden kommer nærmere og det gør den grønne tingest på billedet også. Det viser sig at være 3 personer, der henholdsvis styrer, siger uhyre-lyde i en megafon og kaster vand ud gennem gabet på kæmpefisken, som åbner munden med jævne mellemrum. Jeg fandt aldrig ud af hvem, hvorfra eller hvorfor de lige kom sejlende, men det var da et meget underholdende afbræk midt i myldretiden.


I forgårs skulle vi have været til stimulastik, men Kristoffer havde slet ikke sovet til formiddag, som han ellers plejer, så jeg valgte at gå en tur med ham istedet. Turen gik ind til Sommerfuglen -yndlings-strikkeforretningen- på Vandkunsten og derefter kom jeg forbi Nytorv/Gammeltorv (kan aldrig huske hvilken ende, der er op og ned), hvor der for tiden er udstillet billeder taget på Christiania. Det er en kvinde, der har fulgt fristaden i fem år, og fortæller skæbneshistorier gennem sine fotografier. Jeg synes det var en utroligt smuk og "lærerig" udstilling, forstået på den måde, at jeg lidt havde glemt, hvor vigtig jeg mener Christiania i virkeligheden er. Der er så mange skæve eksistenser der finder plads derude, som kan fungere og have en funktion i et samfund, der bare ikke er helt magen til det, vi andre lever i. Meget livsbekræftigende og fantastisk oplevelse.


I dag gik turen til Fiskecenteret (min svigerindes navn for Fisketorvet... I love it!) sammen med Puk fra min mødregruppe. Vi gik langs vandet derud, og det er en fantastisk dejlig tur langt fra trafik og larm -undtagen der hvor de bygger... Synet af Diamanten i solskins/blæse-vejr er nu altså helt fantastisk. Det er et par år siden jeg oplevede det første gang, men jeg havde sådan en aha-oplevelse "Nårhhh, det er derfor den hedder den sorte diamant..." for det er så fint, så fint,når solskinnet reflekteres fra vandet og op på bygningen og det hele glimter.

Og til slut: Dagens Kristoffer-fix. Hans første tur i en høj stol og det syntes han vidst var meget sjovt, det der med at sidde selv. Bemærk i øvrigt venligst den fine hjemmestrikkede vest :o)