onsdag den 29. april 2009

Sagen genåbnet...

Vuggestuesagaen fortsætter... Da jeg forleden gik ind på Københavns kommunes hjemmeside for at se hvor på listen Kristoffer var kommet, ja, så var siden tom. Han er simpelthen ikke skrevet op til institution nogensteder p.t. og det er en smule urovækkende. Men jeg valgte at bruge dette vakum konstruktivt, og ser det som en mulighed for at genoverveje valget, som jeg ikke helt har kunne slippe i tankerne. Jeg har hele tiden haft denne her fornemmelse af, at jeg ikke havde valgt rigtigt, men uden at det føltes alt for forkert. I dag kom Jacob så lidt tidligt hjem fra arbejde og vi tog sammen forbi begge institutioner, så han også kunne se hvad det handlede om. Efter besøgene var vi faktisk enige om at Kristoffer skal gå det sted, jeg ellers havde valgt fra til at starte med. Der er lidt flere børn pr stue, og de sover inde, men tilgengæld er der lyst og lækkert, og det virker som en rigtig god personalegruppe. Det er ikke fordi de fysiske omgivelser er vigtige i sig selv, men da vi kom hen til Riiset (som nu er valgt fra) var det bare ret deprimerende så klemt og slidt der er, og vi snakkede om, at det nok også smitter af på personalet. Så kald mig skitzofren, men nu har vi altså bestemt os for Rødkilde!

1 kommentar:

Eva sagde ...

jeg kan godt forstå at det er svært at vælge - det er jo så vigtigt at det bliver det rigtige sted. Godt at I er enige :-)