lørdag den 13. september 2008

I går

I går mødtes vi med Isa, hendes mand og deres søn Benyamin. Benyamin skal opereres for præcis det samme som Kristoffer om 10 dage, og de havde en hel masse spørgsmål til os, som det var rigtig rart at kunne svare på. Sådan nogle som os, ville jeg da gerne selv have mødt, før Kristoffer blev opereret. Så kunne man se et levende barn, der havde været gennem det. Jeg er sikker på, at det nok skal gå dem godt ! Det passer sjovt nok lige med, at vi kan besøge dem d. 26, hvor Kristoffer skal til tjek derude, så det er meget rart at vi også får dem at se bagefter.
Ellers var det noget af en hård dag (og nat!) i går. Vi prøvede at give Kristoffer Nan istedet for Allomin -det skulle være bedre for maven. Men han kunne ikke lide det! Så det var hyl og skrål hver gang sutteflasken kom frem. Vi tænkte at han nok vænnede sig til det, han skulle bare blive sulten nok. Men nej, han nægtede at spise! Så da han kun havde spist to mini-mini måltider mellem kl. 4, morgen og kl 16, så begyndte moren at gå lidt i panik. Men vi købte noget syrnet Allomin, som skulle være bedre for maven, og det spiste han. Nu får vi så se hvordan den lille mavse klarer det, men vi er enige om at give det ihvertfald en uges tid før vi dømmer. Den stakkels mave skal også lige have lidt omstillingstid.
I dag skal vi til fest hos Annamaja, min veninde Helles datter. Det glæder vi os rigtig meget til!

Ingen kommentarer: