Typisk...

Der er nu altså nogle store fordele ved at have et flaskebarn, og det blev udnyttet i fredags, da jeg overlod Kristoffer til Jacob og tog i biografen. Jeg var i Imperial og se Indiana Jones med min veninde Louise. Det var helt fænomenalt! Popcorn, cola og slik. Og der er altså en særlig stemning i biffen, under reklamer og forfilm, hvor jeg tit synes man får sig nogle gode samtaler. Jeg er sikker på, at vi ikke var synderligt populære blandt vores sidemænd, men jeg havde købt billetter ud til gangen af samme grund. Jeg elsker at være i biffen med Louise, hun griner på de helt rigtige tidspunkter, og det smitter. Hvis filmen skulle gå hen og være dårlig, ja så plejer vi også at klare os igennem det. Således græd jeg mig igennem (af grin, altså) en Pirates-film som jeg ellers synes var ret rådden. Så tak Louise, du har reddet mit liv...
Anyways, jeg synes faktisk at det var en god film. Jeg må indrømme at jeg ikke havde de store forventninger, og det kan tænkes at havde jeg set den på et andet tidspunkt var jeg blevet skuffet. Men ikke i fredags, det var det den helt rigtige film på det helt rigtige tidspunkt. Men altså... En del af tanken med at smutte i biografen, var lidt at glemme alt det her operations-noget og bare have en friaften fra det hele.
Og så handler filmen fandme om de her kranier, der har næsten samme form som Kristoffers. Typisk..