Mini-update

Endnu et kaotisk besøg på Riget. Vi var der kl. 9, fik at vide at lægerne var forsinkede, så vi kunne roligt finde på noget andet at lave til kl. 10.30. Og det var for så vidt okay -vi havde alligevel et par ting, der skulle ordnes, så det gik tiden med. Tilbage på hospitalet, vente en halv time mere. Så skulle de tage blodprøver på Kristoffer og det syntes han overhovedet ikke var sjovt. Vi fik en lille bitte pipette med sukkervand til at berolige ham med, men den var hurtigt tom, og så var han ellers så hysterisk og anspændt at det var rigtigt svært for dem at komme til. Jo mere han spændte og græd, jo hårdede klemte de for at få blodet ud. Det var forfærdeligt.
Vi mødtes med en læge, men jeg havde jo håbet på at møde en, der havde det store overblik over hele forløbet, men det havde hun ikke. Hun skulle bare høre om han havde været syg på det sidste og lytte til hans hjerte og lunger. Hun var dog meget sød til at svare på vores spørgsmål. Jeg blev bare lidt ked af det over, at vi ikke kunne snakke med, en der vidste det hele. Men så fik vi gode nyheder. Vi behøver først være på hospitalet mandag morgen! Så vi kan sove hjemme sammen og det er jeg meget lettet over. Tilgengæld tror jeg at opholdet på børneafdelingen efter operationen bliver mindre fantastisk. Det er tosengsstuer og sygeplejerskerne virkede travle, og slet ikke så søde og overskudsagtige som dem på Hvidovre, så det er ret øv. Men det er kun et par dage...
Vi var også forbi anæstesilægen der fortalte om bedøvelsen, og at Kristoffer skal ligge til overvågning på intensivafdelingen hele natten, så den første nat kan vi helt sikkert begge to sove hos ham! Og så er jeg sådan set ligeglad med resten, det betyder ikke så meget igen. Selvfølgelig ville det være bedst hvis vi kunne være der hele tiden begge to, men bare den første nat er ovre og vi har en idé om hvordan han kommer til at have det og opføre sig, så skal det nok gå.
De kan ikke sige helt præcis hvor længe vi skal være indlagt, for det er indtil han spiser, tisser og skider som han skal. Men det er egentligt også en ok målestok -så ved vi han fungerer når vi tager hjem.
Nu kan vi så (forsøge at) nyde weekenden, heldigvis med afledning i form af familiehygge på Lolland -det glæder vi os til!