Godt og blandet

Åh, det har været en god weekend. Den startede fantastisk i fredags, da vi var forbi kua ved frokosttid. For det første var der en overdådig pålægsbuffet -og det i sig selv er jo en fantastisk start på dagen. Derudover så var der bare rigtig mange mennesker jeg havde glædet mig til at se. Det var store opgaveafleverings-/sidste eksamensdag så folk var i godt humør og slyngede omkring sig med 10taller og champagne, så det var fantastisk hyggeligt. Et stort tillykke til Silas, der har scoret sig et årsvikariat i dansk og engelsk på Fredensborg gym. Bare det var mig...

Lørdag var Kristoffer og jeg i Espergærde hos mormor og morfar, og min plejebror Martin kom og spiste med. Det var også bare hyggeligt. Søndag var vi oppe og besøge nogel venner, Martin, Eva og deres to børn, i deres fantastisk lækre, nye, store hus i Nivå. Det er lige før at jeg er villig til at flytte derop, hvis vi kunne få sådan et hus. Det var bare alt for fedt.




I går aftes havde jeg mig så en ordenlig tudetur. Den operation nærmer sig med alt for store skridt og jeg er bare pissebange for det. Jeg troede ellers lige at jeg havde lidt styr på det, at jeg egentlig ikke var så bange for den længere. Men det er jeg. Men, som min kære Jacob rent faktisk har fået mig til at tro på, så nytter det ikke noget at være pessimistisk på forhånd. Det hjælper ikke nogen steder, at jeg overbeviser mig selv om, at han dør af det. Så min konklusion er, at jeg ikke skal tænke så meget på det. Denne her uge bliver altså fyldt med overspringshandlinger, så jeg ikke tænker mig selv ihjel. Så nu skal det hele gå op i hyggelige aftaler (hjemmelavet mødregruppe, blandt andet), frisørtid og tøjvalg til navngivningsfest på lørdag. Så får vi se om Jacob får spat af at høre om mine overvejelser udi gaveindpakning og lignende :o)

Jeg har fundet en fordel ved at blive vækket kl. 4 om morgenen.