mandag den 30. juni 2008

Verdens længste dag

Først og fremmest: operationen gik godt.
Det har været en ufattelig lang dag. Vi ankom ved 7tiden, ventede til kl. 8, hvor vi blev hentet af en portør, op til operationsgangen, vente lidt mere. Så kom narkoselægerne og sagde dav og tog os med ind på stuen. Kristoffer sov og fik noget gas i en maske. Han nåede kun at brokke sig en lille bitte smule før han var væk, så det var ikke så slemt som jeg havde frygtet. De ringede til os ca. 11.30, og fortalte at operationen var gået godt og vi kunne mødes med ham på opvågningsgangen. Det var rigtig, rigtig dejligt at se ham igen, men det er jo også lidt uhyggeligt, for han er fyldt med slanger og rør over det hele. Der lå vi til kl. fire, så blev vi kørt op på en børneafdeling, hvor de også har intensive patienter, så han bliver overvåget hele tiden. Nu snakker de om at flytte os over til den afdeling, det var meningen vi skulle på i morgen, på grund af pladsmangel, og det synes jeg ikke lyder så godt. Men vi får se. Det vigtigste er jo at han har det godt.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Dorte, Jacob og Kristoffer!
Hvor er vi glade for at det hele gik godt.Vi har tænkt meget på jer i dag.

Nu kan I nyde sommeren. Vi glæder os til at se jer en dag, I har overskud.

Knus fra Anja, Jarl og To(k|r)e

Ann Louise sagde ...

Hvor dejligt at det er gået godt, og at det ikke var så slemt. Hvor ser han nuser ud, når han ligger der i hositalssengen... og en nervøs mor kigger kærligt på ham ;-) Knus og kram til jer alle 3