mandag den 7. juli 2008

Mit lille bølle-barn

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor lettet jeg er, over at det hele er overstået (undtagen stingene, de skal fjernes i morgen, og det bliver nok ikke så sjovt...). Det er så dejligt at være her i huset i Gentofte og bare nyde det gode vejr og hinanden. Jacob er taget på arbejde et par timer i dag, og det er faktisk lidt rart at vende tilbage til hverdagen.
Jeg tænker stadig meget på hospitalsopholdet -ikke så meget på vores forløb, men på dem vi mødte. Mest tænker jeg på lille Rasmus og hans forældre. Han er 6 uger gammel og har aldrig været længere væk fra Riget, end Blegdamsvej. Der var ikke rigtig nogen der kunne fortælle dem præcis hvad der er galt med ham. Til at starte med troede de, at det var hjertet, senere viste det sig at være lungerne den er gal med. Da vi tog afsted fra hospitalet lå han stadig koblet til en ilt-dims, der sørger for at hans små lunger ikke klapper sammen. Han har også ligget i respirator pga en infektion og har været tæt på at dø. Det var rart at se, at han alligevel, nedenunder alt maskineriet, varr en glad dreng, der lå og var opmærksom og kiggede.
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdeligt mange tanker og bekymringer Ronni og Charlotte har været igennem. Jeg håber inderligt at de snart kommer ud på den anden side, og får lov til at tage deres lille dreng med hjem. Lycka till.

De sidste dage delte vi stue med Oliver på 9 år, der var blevet bidt af en hugorm, og som også havde været ret tæt på at tage billetten. Det er åbenbart sådan, at oftest når en hugorm bider, kommer der ikke gift med ud. De sidste 10-15 % af gangene kan det så variere hvor meget gift den sprøjter ud, alt efter størrelse, hvor bange den er og hvor længe siden det er den sidst har brugt sin gift. Og Oliver var bare rigtig uheldig, at det var en kæmpe hugorm med masser af gift. Så selvom det var lillefingeren den havde bidt i, var han helt hævet og lilla lang hen over brystet, da han kom hen på vores stue (1-2 dage efter angrebet...) Fy for pokker, siger jeg bare... Han var heldigvis i bedring da vi tog afsted, hvilket vidst var meget godt for han var ret træt af at ligge der og i pænt dårligt humør...

Men ellers er det dejligt at være hjemme. Jeg har gang i et par projekter; en uro i pap, som snart er færdig -den mangler sådan set bare at blive hængt op (hvilket jo er absolut det sværeste når det kommer til uroer!), en scrapbog til Kristoffer, hvortil jeg mangler fotohjørner, et par billeder og nogle datoer. Og så er jeg igang med at skrive en lille bog til Kristoffer, der hedder "Historien om dengang Kristoffer skulle opereres", der kommer til at indeholde en masse billeder, historien om drengen der blev bidt af en slange og et eventyr vi har fået af Helle. Den glæder jeg mig supermeget til at arbejde med, for jeg tror den bliver meget fin.

Vi har købt en skråstol til Kristoffer, som han hygger sig i. Første gan g han blev sat i den, grinede han. Det er en ny lyd! I det hele taget er der sket rigtig meget efter vi er kommet hjem. Han er begyndt at være mere glad og mere ked af det. Som om alle følelserne bare fylder mere. Det er jo både fantastisk og frustrerende på en og samme tid. Så han er bare det sødeste, gladeste, mest smilende barn halvdelen af tiden, og ellers sover han... Når han ikke hyler. Og ja, han græder ikke bare længere. Han har udviklet denne her fuldstændig hysteriske "Jeg døøøør" gråd, der bare virker så overdrevet. Men den stakkels lille mand får jo kørt sig selv totalt ud på et sidespor, hvor det er svært at få ham trøstet, så det er tiltider lidt hårdt. Den lille bølle... Men alt i alt går det godt :o)

1 kommentar:

Lea sagde ...

Hej Dutteskat, Jacob og selvfølgelig Kristoffer!

Nu er vi næsten levende igen efter Roskilde, og det er så skønt at få læst din blog med egne øjne, og se at han har det godt den lille trold!
Selv om både heltinden Helle, min mor og selvfølgelig dig selv har givet os gode updates på vejen.

Synes det lyder som en genial ide med den historie du er ved at få lavet, den vil han helt sikkert få glæde af på et tidspunkt, og vi andre vil også gerne læse den!

Nå nu vil vi snart tøffe videre til Sverige, og noget siger mig at det er en god ide at komme ud af kimonoen og i noget rigtigt tøj ;D

Knus kram og kys fra Tante Lea (og Jonas)